Årg. 20 Nr. 38 (2023): Spiritualitet & Sundhed
Originalartikler

Klædt på til at tale om livet og døden. En spørgeskemaundersøgelse blandt sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark

PDF
  • Christina Prinds,
  • Vibeke Østergaard Steenfeldt,
  • Christina Larsen,
  • Frederik Rosenbæk,
  • Niels Christian Hvidt
Christina Prinds
Syddansk Universitet University College South Denmark
Bio
DOI: https://doi.org/10.7146/tfss.v20i38.131953

Publiceret 2023-06-20

Citation/Eksport

Prinds, C., Steenfeldt, V. Østergaard, Larsen, C. ., Rosenbæk, F. ., & Hvidt , N. C. (2023). Klædt på til at tale om livet og døden. En spørgeskemaundersøgelse blandt sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark. Tidsskrift for Forskning I Sygdom Og Samfund, 20(38), 87–103. https://doi.org/10.7146/tfss.v20i38.131953
Oplysninger om copyright

Resumé

Baggrund

For mange ældre er en plejebolig deres sidste hjem, hvor de bor frem til livets afslutning. Mange ældre på plejecentre sidder alene med de eksistentielle tanker og bekymringer, der trænger sig på. Nogle kan tale om disse forhold med familie eller venner, men andre har brug for, at de sundhedsprofessionelle kan træde ind i det eksistentielle rum, hvor familien ikke selv magter at være. Studier inden for eksistentiel og åndelig omsorg viser, at en del sundhedsprofessionelle inden for ældreplejen ikke føler sig godt nok rustet til at tale om eksistentielle emner og efterlyser mere uddannelse på området. Med det formål at øge indsatsen inden for den eksistentielle og åndelige omsorg i ældreplejen undersøger vi, hvilke tanker om egen tiltro til egne evner, sundhedsprofessionelle i ældreplejen i Danmark har for at integrere denne omsorg i deres praksis.

Metode

Gennem et kontekstuelt tilrettet og pilottestet spørgeskema inspirereret af Albert Banduras begreb self-efficacy målte vi tiltro til egne evner til at kunne yde eksistentiel omsorg i ældreplejen hos 30 sundhedsprofessionelle. Studiets fund fungerer samtidig som en baseline måling før deltagelse i et efteruddannelseskursus om eksistentiel kommunikation, der er udviklet til netop sundhedsprofesssionelle i ældreplejen. Data blev analyseret i Stata.

Konklusion

Undersøgelsen viser overordnet en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau, uddannelsesanciennitet og arbejdsstedsanciennitet og tiltro til egne evner til at yde eksistentiel omsorg i ældreplejen. Ligeledes synes arbejdsstedsanciennitet betydningsfuldt i forhold til både graden af deltagernes bevidsthed om den i eksistentiel omsorg indlejrede sårbarhed, og hvorvidt deltagerne anser det som deres arbejdsområde.

PDF

Referencer

  1. Abell, C.H., Garrett-Wright, D. & Abell, C.E. (2018). Nurses’ Perceptions of Competence in Providing Spiritual Care. Journal of Holistic Nursing 36(1), 33-37. Doi: 10.1177/0898010116684960
  2. Ammentorp, J., Thomsen, J.L., Jarbøl, D.E., Holst, R., Øvrehus, A.L. & Kofoed, P.-E. (2013). Comparison of the medical students’ perceived self-efficacy and the evaluation of the observers and patients. BMC Med Educ 13(1), 49. Doi: 10.1186/1472-13-49
  3. Ammentorp, J. & Kofoed, P.E. (2010). Coach training can improve the self-efficacy of neonatal nurses. A pilot study. Patient Educ Couns 79(2), 258-261. Doi: 10.1016/j.pec.2009.08.015
  4. Axboe, M.K., Christensen, K.S., Kofoed, P.-E. & Ammentorp, J. (2016). Development and validation of a self-efficacy questionnaire (SE-12) measuring the clinical communication skills of health care professionals. BMC Med Educ 16(1), 272. Doi: 10.1186/s12909-016-0798-7
  5. Ausker, N., la Cour, P., Busch, C., Nabe-Nielsen, H. & Pedersen, M. (2008). Danske patienter intensiverer eksistentielle tanker og religiøst liv. Ugeskrift for Læger 170(21), 1828-33.
  6. Bandura, A. (1997). Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change. Psychol Rev 84(2), 191-215. Doi: 10.1037/0033-295X.84.2.191
  7. Bandura, A. (2006). Guide for constructing self-efficacy scales. In F. Pajares, & T. Urdan (Eds.), Self-efficacy beliefs of adolescents (pp. 307-337). Greenwich, CT: information Age Publishing.
  8. Blank, M.-L., Wood, S. & Egan, R. (2018). Layers of engagement: Staff perceptions of spiritual care in residential aged care. Journal of Religion, Spirituality & Aging 30(1), 78-98. Doi: 10.1080/15528030.2017.1301844
  9. Boolsen, M.W. (2008). Spørgeskemaundersøgelser – fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. København, DK: Hans Reitzels Forlag.
  10. Dansk Sygeplejeråd (2021). Sygeplejersker beskæftiget i og uden for sygeplejefaget 2020. Notat. Tilgængelig den 22- februar 2022 på: https://dsr.dk/sites/default/files/50/notat_sygeplejersker_beskaeftiget_i_og_uden_for_sygeplejefaget_2020.pdf
  11. Dansk Sygeplejeråd (2022). Oplysninger fra DSR Analyse baseret på dimittendanalyser i 2017, 2019 og 2020.
  12. Delgado, C. (2015). Nurses’ Spiritual Care Practices: Becoming Less Religious?Journal of Christian Nursing 32(2);116-122. doi: 10.1097/CNJ.0000000000000158
  13. Evans, N., Costantini, M., Pasman, H.R., Van den Block, L., Donker, G.E., Miccinesi, G., Bertolissi, S., Gil, M., Zurriaga, O., Deliens, L. & Onwuteaka-Philipsen, B. (2014). End-of-Life Communication: A Retrospective Survey of Representative General Practitioner Networks in Four Countries. Journal of Pain and Symptom Management 47(3): 604-619. Doi: 10.1016/j.painsymman.2013.04.008
  14. Erichsen, N.-B. & Büssing, A. (2013). Spiritual Needs of Elderly Living in Residential/Nursing Homes. Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine 2013, 1-10. Doi: 10.1155/2013/913247
  15. Gordis, L. (2014). Epidemiology. 5. udg. Philadelphia: Elsevier Saunders.
  16. Hansen, C.V. (2011). Afsked: Den sidste og yderste samtale. Kronik. Kristeligt Dagblad den 10. november.
  17. Hansen, F.T. (2016). At undres ved livets afslutning. København: Akademisk Forlag.
  18. Hansen, N.-H., Marckmann, B., Nørregård-Nielsen, E., Rosenmeier, L.S. & Østergaard, J. (2015). Spørgeskemaer i virkeligheden. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
  19. Harder, I. & Friis, L.K. (2010). Plejehjemsbeboeres oplevelse af livet på plejehjem. Sygeplejersken 110(11): 48-52
  20. Hvidt, E.A., Søndergaard, J., Hansen, D.G., Gulbrandsen, P., Ammentorp, J., Timmermann, C. & Hvidt, N.C. (2017). ”We are the barriers”: Danish general practitioners’ interpretations of why the existential and spiritual dimensions are neglected in patient care. Communication & medicine 14(2): 108-120. Doi: 10.1558/cam.32147
  21. Ilkjær, I. (2012). Ånde-nød. København: Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.
  22. Jakobsen, R.G. (2017). Flere dør i hjemlige omgivelser. Momentum 9(17), 1-3.
  23. Johansen, K. (2005). Basal sundhedsvidenskabelig statistik – begreber og metoder. København: Munksgaard.
  24. Keall, R., Clayton, J.M. & Butow, P. (2014). How do Australian palliative care nurses address existential and spiritual concerns? Facilitators, barriers and strategies. Journal of Clinical Nursing 23(21-22), 3197-3205. Doi: 10.1111/jocn.12566
  25. Kisvetrová, H., Klugar, M. & Kabelka, L. (2013). Spritual support interventions in nursing care for patients suffering death anxiety in the final phase of life. International Journal of Palliative Nursing 19(12); 599-605. Doi: 10.12968/ijpn.2013.19.12.599
  26. Kjeldsen, S.B. (2015a). Palliation: Plejehjemmet skal være et godt sted at dø. Sygeplejersken 115(3): 40-43.
  27. Kjeldsen, S.B. (2015b). Palliation: Hospicemetoder vinder indpas på plejecentret. Sygeplejersken 115(3): 44-45.
  28. Knudby, U. (2007). Tegn på, at døden nærmer sig. Sygeplejersken 107(19): 48-51.
  29. Kommunernes Landsforening (2022). Fælles Sprog III. En fælleskommunal metode for dokumentation og udveksling af data på sundheds- og ældreområdet. Tilgængelig den 22. februar 2022 på https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/sundhed/digitalisering-paa-sundhedsomraadet/faelles-sprog-iii/
  30. Moestrup, L. (2015). I dødens nærvær. Odense: Institute of Public Health, University of Southern Denmark.
  31. Norgaard, B., Ammentorp, J., Kyvik, K.O. & Kofoed, P.-E. (2012). Communication skills training increases self-efficacy of health care professionals. Journal of Continuing Education in the Health Professions 32(2), 90-97. Doi: 10.1002/chp.21131
  32. Rostgaard, T. & Matthiesen M.U. (2016). Arbejdsvilkår i ældreplejen: Mere dokumentation og mindre tid til social omsorg. København: KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
  33. Ruder, S. (2013). Spirituality in Nursing. Nurses’ Perceptions About Providing Spiritual Care. Home Healthcare Nurse 31(7); 356-367. doi: 10.1097/nhh.0b013e3182976135
  34. Skjødt, U. (2018). Ældreliv i den politiske tilrettelæggelse af boliger til svækkede ældre – et historisk perspektiv. I: S. Glasdam & F.F.Jacobsen (red.), Gerontologi. København: Gads Forlag, s. 354-370.
  35. Skjødt, U. (2019). Standardisering som redskab i organiseringen af sygepleje i det nære sundhedsvæsen. I: U. Skjødt & I. Jekes (red.). Sygepleje i det nære sundhedsvæsen. København: Munksgaard, s. 33-47.
  36. Slort, W., Blankenstein, A.H., Abarshi, E.A., Riphagen, I.I., Echteld, M.A., Aaronson, N.K., van der Horst, H. & Deliens, L. (2011). Perceived barriers and facilitators for general practitioner-patient communication in palliative care: a systematic review. Palliative medicin 25(6), 613-629. doi: 10.1177/0269216310395987
  37. StataCorp (2019). Stata Statistical Software. College Station TX, StataCorp. 16.0
  38. Steenfeldt, V.Ø. (2010). Kari Martinsens omsorgsfilosofi som referenceramme for undersøgelse af sygeplejerskens stedfortrædende praksis. I: B.B. Jørgensen & V.Ø. Steenfeldt (red.). Med sygeplejeteori som referenceramme. København: Gads Forlag, s. 103-199.
  39. Steenfeldt, V.Ø. (2006). Eksistentielle og religiøse problemstillinger i sygeplejen. København: Gads Forlag.
  40. Steenfeldt, V.Ø. (2013). Hospice – et levende hus. Roskilde: Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitet.
  41. Steenfeldt, V.Ø., Viftrup, D.T. & Hvidt, N.C. (red.) (2019). Åndelig omsorg. København: Munksgaard.
  42. Stifoss-Hanssen, H. & Kallenberg, K. (1999). Livssyn, sundhed og sygdom. København: Hans Reitzels Forlag.
  43. Sundhedsstyrelsen (2011). Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen.
  44. Sundström, M., Blomqvist, K., Edberg, A.-K. & Rämgård, M. (2019). The context of care matters: Older people’s existential loneliness from the perspective of healthcare professionals – A multiple case study. International Journal of Older People Nursing 14(3):e12234. Doi: 10.1111/opn.12234
  45. Søndergaard, S.F. & Eg, M. (2021). Refleksion og refleksivitet i sygepleje. Frederiksberg, DK: Samfundslitteratur.
  46. Tanyi, R.A., McKenzie, M. & Chapek, C. (2009). How family practice physicians, nurse practitioners, and physician assistants incorporate spiritual care in practice. Journal of the American Academy of Nurse Practitioners 21, 690-697. Doi: 10.1111/j.1745-7599’.2009.00459.x
  47. Timm, H. & Hagedorn-Møller, J. (2013). Undersøgelse af danskernes viden om livstruende sygdomme og muligheder for lindring samt ønsker til den sidste del af livet. København: Palliativt Videncenter.
  48. Timmermann, C., Prinds, C., Ammentorp, J. & Larsen, H. (2021). Eksistentielle overvejelser: sårbare relationer mellem sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende. I: E.A. Hvidt, J. Søndergaard & A. Grønning (red.). Relationer i sundhedsvæsenet: hvorfor og hvordan? (s. 191-208. Frederiksberg, DK: Samfundslitteratur.
  49. Touhy, T., Brown, C. & Smith, C.J. (2005). Spiritual Caring. End of Life in a Nursing Home. Journal of Gerontological Nursing, 31(9), 27-35. Doi: 10.3928/0098-9134-20050901-07
  50. van de Geer, J., Veeger, N., Groot, M., Zock, H., Leget, C., Prins, J. & Vissers, K. (2018). Multidisciplinary training on spiritual care for patients in palliative care trajectories improves the attitudes and competencies of hospital medical staff: Results of a quasi-experimental study. American Journal of Hospice & Palliative Medicine 35(2): 218-228. Doi: 10.1177/1049909117692959
  51. van der Vaart, W. & van Oudenaarden, R. (2018). The practice of dealing with existential questions in long-term elderly care. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-Being 13(1), 1508197. Doi: 10.1080/17482631.2018.1508197
  52. Viftrup, D.T., Hvidt, N.C. & Prinds, C. (2021). Dignity in end-of-life care at hospice: An Action Research Study. Scandinavian Journal of Caring Sciences 35(2), 420-429. Doi: 10.1111/scs.12872
  53. Viftrup, D. T., Prinds, C., Steenfeldt, V.Ø. & Hvidt, N.C. (2020). ”…Nu er det hele snart forbi …” Et kvalitativt studie af terminale patienters sproglighed omkring død og efterliv. Klinisk Sygepleje 34(3); 161-175. doi: https://10.18261/ISSN.1903-2285-2020-03-02
  54. Wackerhausen, S. (2008). Erfaringsrum, handlingsbåren kundskab og refleksion. Refleksion i praksis 1, 3-21.