Heterogenitet i multisygdomsdefinitionen

Hvilke konsekvenser kan det have?

  • Anne Møller
  • Tora Grauers Willadsen
  • Alexandra Ryborg Jønsson
  • Susanne Reventlow
  • John Brodersen

Resumé

Antallet af mennesker, der lever med multisygdom, er gennem de seneste år steget markant, både som et resultat af en aldrende befolkning, men også på grund af en forbedret medicinsk behandling af, og tertiær forebyggelse hos, mennesker med kroniske sygdomme. Interessen i forskning om multisygdom har også været støt stigende de seneste år, men, trods denne interesse, er der fortsat ingen konsensus om, hvordan multisygdom skal defineres, og varia- tionen i, hvordan multisygdom bliver defineret og brugt i den videnskabelige litteratur, er stor. Med denne artikel vil vi diskutere konsekvenserne af heterogeniteten i definitionen af multisygdom. Vi tager udgangspunkt i en systematisk gennemgang af definitionen af mul- tisygdom, og diskuterer, om begrebet multisygdom giver mening og for hvem, og om vi med de eksisterende definitioner kan risikere at fokusere på andre patienter end dem, der har det største behov. Dette leder derefter over i en diskussion om, hvorvidt definitionsproblematikkerne skaber risiko for, at multisygdom i sig selv som begreb kan føre til overdiagnostik og dermed være til mere skade end gavn for patienterne.

Publiceret
2020-06-18
Citation/Eksport
Møller, A., Willadsen, T., Jønsson, A., Reventlow, S., & Brodersen, J. (2020). Heterogenitet i multisygdomsdefinitionen. Tidsskrift for Forskning I Sygdom Og Samfund, 17(32). https://doi.org/10.7146/tfss.v17i32.120977
Sektion
Originalartikler