Den unge Nietzsche som opdrager

Abstract

Artiklen forholder sig eksplicit kommenterende i forhold til den tredje af Nietzsches ’Utidssvarende betragtninger’ Schopenhauer som opdrager fra 1874. Det fremhæves her på baggrund af en perspektivering til andre af Nietzsches værker - eksempelvis de øvrige Utidssvarende Betragtninger - hvorledes det dannelsesmæssige anliggende faktisk er at gøre menneskelige væsener menneskelige. For Nietzsches egen dannelse bliver det derfor Schopenhauer som intellektuel inspirationskilde - og ikke tilegnelsen af hans lære - der får afgørende betydning. Opdragelse og uddannelse set i forhold til kulturproblematikken er omdrejningspunktet, og ikke mindst det metafysiske spørgsmål om hvorledes dette endvidere forholder sig til livets billede som en helhed - hvor spillet mellem natur, genius og kultur i en og samme bevægelse skal skabe et helt menneske.