Færøsk personnavnelovgivning

Resumé

Den 16. oktober 1992 trådte den første personnavnelov i kraft på Færøerne. Den
gældende navneret på Færøerne inden da var især den danske dåbsforordning af
30. maj 1828 og den danske navnelov fra 1904. Ifølge § 1 i den første færøske
navnelov skal et barn have et navn, før det er fyldt 6 måneder. Ingen skal have
mere end to fornavne, som skal være i overensstemmelse med færøsk sprogbrug.
Desuden skal man kun have et mellem navn og et efternavn. Det nye i loven var,
at nu blev patro- og metronymikon indført igen, efter at det var afskaffet i dåbsforordningen
fra 1828. 1. juli 2002 trådte den næste færøske personnavnelov i kraft.
Ifølge den kan man have tre fornavne. Man kan få undtagelse fra sprogreglerne i
forbindelse med opkaldelse efter folk i slægten. Lands styre manden fastsætter i en
bekendtgørelse nærmere regler om undtagelse. Den 30. april 2007 trådte den tredje
færøske personnavnelov i kraft. Forskellen mellem denne lov og loven fra 2002
er især, at bekendtgørelsen om navneopkaldelse er inkorpo reret i loven.