Åbne og skjulte holdninger til engelskindflydelsen – hvad kan sprogpolitikken påvirke?

Resumé

Sprogholdninger (sprogideologi) kan studeres i to perspektiver: Man kan fokusere
på hvad sprogholdninger betyder som drivkraft i sproglig variation og forandring;
eller på hvad sprogideologi betyder som kraft i samfundsmæssige processer. Den
første problemstilling vil typisk være sprogforskerens, den anden socialpsykologens
og pædagogens. Tilsvarende kan man som sprogpolitiker have to væsensforskellige
grunde til at ville påvirke sprogholdningerne (sprogideologien) i samfundet: Målet
kan være at indvirke på brugen af sproget, eller på problemstillinger af social art
– eller på begge dele naturligvis. Men uanset hvad formålet måtte være, giver det
ikke meget mening at forsøge at påvirke sprogholdningerne med mindre man har
en underbygget formodning om at, og hvordan, det kan lade sig gøre. Mit foredrag
på mødet i Helsingør begrænsede sig til at belyse denne grundlæggende
problemstilling – hvad holdningerne til engelskindflydelsen angår – på basis af
resultaterne fra projektet Moderne importord i sprogene i Norden (MIN).