Om marionetdukker og andre sælsomme ting

Resumé

Denne artikel bygger på en hypotese om, at religiøse ritualer og andres sociale adfærd påvirker vore kropslige og nervesystemer. Især ritualer og farverige ceremonier kan føre til samklang/samstemmighed (‘attunement’) med gruppen og til at opnå bestemte følelsesmæssige og mentale tilstande (opstemthed, meningsfuldhed, frygt eller angst). De manipulerer vore somatiske og mentale tilstande som derved giver andre adgang til vore indre verdener. Disse iagttagelser minder meget om Émile Durkheims ideer om socialitet, effervescens og elektricitet. Der er i dag mange beviser inden for både socialkognitiv neurovidenskab, neurosociologi og socialpsykologi om interaktionen mellem vores nervesystem, hjerne, kroppen, sanserne, neurokemien, sociale sammenhænge og kulturen at vi nu kan fastslå at Durkheim var langt forud for sin tid. Gennem en analyse af to eksempler fra hopi-indianernes marionetdukke-ceremonier forsøges demonstreret at Durkheim havde ret.