https://tidsskrift.dk/rvs <h1>Om skriftrækken</h1> <h3>Fokus og område</h3> <p>Religionsvidenskabelig Skriftrække (RvS) publicerer forskningsbaserede monografier og antologier om religion. RvS dækker religion i alle former, til alle tider og fra alle steder. RvS har en særlig ambition om at publicere bøger der udvikler religionsvidenskab som et teoretisk funderet fag. Der publiceres derfor kapitler og artikler om eller med inddragelse af sociologi, psykologi, filosofi, semiotik, kognitive videnskaber etc. Kapitlerne i RvS er peer-reviewed og følger samme regler som Religionsvidenskabeligt Tidsskrift (RvT). RvS er hjemhørende under Afdeling for Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Skriftrækkens sprog er dansk. Enkelte artikler kan være på andre skandinaviske sprog. Forslag til monografier eller antologier modtages gerne. Alle numre af RvS er tilgængelige via OJS (Open Journal System), Det Kongelige Bibliotek, fra nr. 1 (2022) til nyeste.</p> <h3>Peer review-proces</h3> <p>Alle egentlige kapitler vil gennemgå en fagfællebedømmelse efter officielle danske standarder. Bedømmeren vurderer manuskriptet ud fra såvel faglige som formale kriterier, herunder sproglig skikkelse og overholdelse af tekniske retningslinjer. Bedømmeren indstiller til redaktionen, om manuskriptet kan trykkes med få eller ingen ændringer, om det kan trykkes under forudsætning af større ændringer, eller om manuskriptet ikke bør trykkes. Efter at have modtaget bedømmelsen kan redaktionen udbede sig en yderligere bedømmelse fra en anden bedømmer. Anmeldelser og kortere indlæg vil normalt alene blive vurderet af redaktionen</p> <p> </p> The Editorial Board da-DK Religionsvidenskabelig Skriftrække 2794-3569 <p>Copyright tilhører forfatteren/forfatterne; copyright belongs to the author/the authors</p> <p> </p> https://tidsskrift.dk/rvs/article/view/152414 <p>Hvornår Det Nye Testamentes fire evangelier er skrevet, ved vi ikke med sikkerhed. Alligevel er det afgørende, hvilket hypotetisk tilblivelsestidspunkt der bevidst eller ubevidst forudsættes for det enkelte evangelieskrift. For det kommer til at bestemme både fortolkningen og den rækkefølge, hvori skrifterne antages at være blevet til. <br>Derfor er det af stor betydning, at sandsynligheden taler for, at Lukasevangeliet sammen med Apostlenes Gerninger hører til blandt de yngste skrifter i Det Nye Testamente og stammer fra 130’erne eller 140’erne.<br>Samtidig ser det ud til, at det evangelieskrift, der indgik i Markions ”bibel”, sammen med denne kan dateres til omkring 120. Dette evangelium kender vi i dag kun takket være rekonstruktioner ud fra citater i den polemik, som Markion blev mødt med fra flertalskirkens teologer. Umiddelbart ligner det et forkortet Lukasevangelium, og Markions modstandere var tidligt ude med den beskyldning, at han blot havde lemlæstet dette skrift. For var det virkelig skrevet af Paulus’ rejseledsager Lukas, var det allerede omkring 50 år gammelt, da Markion fremkom med sit Evangelium.<br>Men er Det Nye Testamentes Lukasevangelium først fra 130’erne eller 140’erne, bliver spørgsmålet om afhængighed vendt på hovedet. Så bliver det sandsynlige, at Markions Evangelium sammen med Markus-, Matthæus- og Johannesevangeliet var blandt de mange forgængere, som Lukasevangeliets forfatter i sit forord skriver tidligere har forsøgt sig med en Jesus-fortælling, men som han altså mener er kommet til kort. <br>Forudsætningen for dem alle er dog den udlægning af den historiske betydning af Jesu liv, død og opstandelse, vi finder i Paulus’ breve fra første halvdel af 50’erne. For Paulus er det tidligste vidne om Kristus-troen, som vi har adgang til, og han går med sin teologiske tænkning forud for de forskellige evangelieforfatteres forsøg på at indskrive troen på den opstandne i deres fortællinger om en jordisk skikkelse. <br>En nærmere læsning gør det tilmed åbenbart, at disse forfattere ikke blot har villet supplere deres forgænger eller forgængere. Tværtimod forholder de sig mere eller mindre kritisk til dem. Og en sen datering af tilblivelsen af Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger hjælper tilmed til at fremkalde billedet af forskellige nye teologiske modstandere inden for kirken som fx Markion og gnostikerne.<br>I denne bog foreligger Markions Evangelium for første gang i en dansk oversættelse.</p> Mogens Copyright (c) 2024 Mogens https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 2024-12-20 2024-12-20 3