Arkiver

• 

  Struktur: Begejstring -- Festskrift for Hans J. Lundager Jensen

  Årg. 1 Nr. 1 (2022)

  Nu findes festskriftet for Professor Hans J. Lundager Jensen også online! I det første nummer i vores nye monografiserie – Religionsvidenskabelig Skriftrække (RvS) – diskuterer og hylder diverse bidragsydere en vifte af emner der relaterer sig til Hans Jørgens forskning, undervisning og formidling i og af religionsvidenskab og Gammel Testamente. Denne udgave af festskriftet indeholder en par tilføjelser og revisioner fra den trykte udgave, herunder Jette Bendixen Rønkilde og Elof Westergaards artikel ”Brugervejledning til Hans Jørgen Lundager Jensens Gudstjeneste-App” og en redigeret udgave af Hans Jørgens egen fratrædelsesforelæsning ” Fra strukturalisme til kulturel evolution: Fratrædelsesforelæsning: Religionsvidenskab 1970’erne-2022”.

   

• 

  Disparate Ontologies? Revisiting Descola’s Ontological Schema among Northern Societies

  Årg. 2 Nr. 2 (2023)

  Disparate Ontologies? Takes a critical look at Philippe Descola’s four-field anthropological model for ontologies among hunter-gatherer societies. Descola’s model juxtaposes animism, totemism, analogism, and naturalism as reflecting different expressions of interiority and physicality and queries those four ontological concepts as comparative units of analysis. While Descola’s Beyond Nature and Culture (2013) was a ground-breaking exploration of ontological ethnology and anthropological theory, the present work questions whether animism and totemism should be considered as comparable units in cross-cultural anthropological studies. Disparate Ontologies? focuses on the interpretive suitability of the concepts of animism and totemism as comparable variables in comparative analysis by investigating a sample of traditional indigenous societies from the northernmost Northern Hemisphere. The work focuses on ethnographic examples of animism and totemism, as well as cyclical rebirth eschatology and forms of perspectivism in an attempt to provide insights into the similarities and differences of ontological reckonings among diverse peoples across the North.

• 

  Kom Markions Evangelium før Lukasevangeliet? Polemiske fronter i tilblivelsen af evangelierne

  Årg. 3 (2025)

  Paulus gav i sine breve, som er de tidligste skrifter i Det Nye Testamente, sit bud på, hvad der var den historiske betydning af Jesu liv og død og troen på hans opstandelse. Det var i begyndelsen af 50’erne. Kort tid efter er der en forfatter, der forsøger sig med at skrive denne betydning ud i en fortælling om Jesus. Det sker i begyndelsen af 70’erne, og vi kender resultatet som Markusevangeliet. Omkring 10-15 år senere foreligger Matthæusevangeliet. Dets forfatter har fundet Markusevangeliets Jesus alt for paulinsk og tegner i polemisk afstandtagen i stedet et billede af ham som en ny Moses. Johannesevangeliet følger op på disse to forgængere ved – også stærkt inspireret af Paulus – at portrættere Jesus som Sønnen, der åbenbarer Faderen. Det sker omkring år 100 og er ikke tænkt som et supplement, men som et alternativ til de foreliggende evangelier. Det yngste af Det Nye Testamentes evangelier er Lukasevangeliet, der sammen med sin fortsættelse Apostlenes Gerninger med gode grunde kan dateres så sent som til 130’erne eller 140’erne. Det gør det sandsynligt, at forfatteren til Lukasskrifterne også har kendt og inddraget det evangelieskrift, der forbindes med den kætterstemplede Markion (ca. 85-160) og synes at stamme fra ca. 120. Dette såkaldte Markions Evangelium er i så fald ikke – som nogle kirkefædre hævdede det – et maltrakteret Lukasevangelium. Tværtimod viser det sig sammen med Det Nye Testamentes tre andre evangelier at være blandt Lukasevangeliets kilder.
  Kom Markions Evangelium før Lukasevangeliet? giver således et fascinerende indblik i den kamp, der i Det Nye Testamentes evangelier udfolder sig for vores øjne om den rette forståelse af Jesu historiske betydning i Kristus-troens første hundrede år.