Danskernes holdning til velfærdsstaten
DOI:
https://doi.org/10.7146/politica.v57i3.158802Keywords:
velfærdsstaten, holdninger, vælgereAbstract
Artiklen diskuterer velfærdsstatslitteraturens forventninger til den universelle velfærdsmodel og borgernes holdninger. En væsentlig pointe er, at det ikke giver mening at tale om velfærdsstaten som én samlet enhed; i stedet bør vi fokusere på de forskellige områder, der tilsammen udgør velfærdsstaten. Hvert område har sin egen logik og unikke holdningsprofil, hvilket påvirker de reformdynamikker, vi kan forestille os på de enkelte områder. Dette relaterer sig også til den sociale kontrakt, der kort sagt handler om, at borgerne skal opleve, at de får værdi for deres skatter; især at velfærdsstaten er der, når de selv får brug for den. Desuden skelner danskerne ofte mellem forskellige samfundsgrupper; ikke alle anses for at have samme ret til velfærd. Selvom danskerne generelt værdsætter deres velfærdsstat, er opbakningen langtfra ubetinget. Samlet set skaber disse faktorer et nuanceret billede, hvor visse samfundsgrupper og velfærdsordninger er mere udsatte for reformer end andre.
References
Andersen, Johannes, Ole Borre, Jørgen Goul Andersen og Hans Jørgen Nielsen (1999). Vælgere med omtanke. Systime.
Andersen, Jørgen Goul (2015). Universalisme eller målretning? Ambivalente holdninger og praktiske operationaliseringer af universalisme, pp. 105-118 i Christian Albrekt Larsen (red.), Den universelle velfærdsstat: funktionsmåde, folkelig opbakning og forandring. Frydenlund Academic.
Arts, Will og John Gelissen (2001). Welfare states, solidarity and justice principles: Does the type really matter? Acta Sociologica 44 (4): 283-300.
Christensen, Matias Engdal (2025). Mitigating tough times? How material self-interest influences citizens’ welfare state behavior. American Journal of Political Science.
Det Danske Valgprojekt (2024). https://www.valgprojektet.dk/
Eick, Gianna Maria og Christian Albrekt Larsen (2022). Welfare chauvinism across benefits and services. Journal of European Social Policy 32 (1): 19-32.
Esping-Andersen, Gøsta (1990). The three worlds of welfare capitalism. Princeton University Press.
Hansen, Kasper Møller og Rune Stubager (2017). Oprør fra udkanten. Folketingsvalget 2015. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
Hansen, Kasper Møller og Rune Stubager (2024). Partiledernes kamp om midten - Folketingsvalget 2022. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
ISSP Research Group (2018). International Social Survey Programme: Role of Government V – ISSP 2016. GESIS Data Archive, Cologne. ZA6900 Data file Version 2.0.0.
ISSP Research Group (2024). International Social Survey Programme: Health and Health Care I-II Cumulation. Gesis, Cologne. ZA8794 Data file Version 1.0.0.
Jensen, Carsten (2019). Life cycle risks and the politics of the welfare state. Aarhus Universitetsforlag.
Jensen, Carsten og Michael Bang Petersen (2017). The deservingness heuristic and the politics of health care. American Journal of Political Science 61 (1): 68-83.
Jæger, Mads Meier (2006). Welfare regimes and attitudes towards redistribution: The regime hypothesis revisited. European Sociological Review 22 (2): 157-170.
Jæger, Mads Meier (2009). United but divided: Welfare regimes and the level and variance in public support for redistribution. European Sociological Review 25 (6): 723-737.
KL (2024). Velfærdssamfundet belyst – et analytisk overblik over velfærdssamfundets udvikling og tilstand. Kommuneforlaget A/S.
Larsen, Christian Albrekt (2006). The institutional logic of welfare attitudes: How welfare regimes influence public support. Routledge.
Larsen, Christian Albrekt (2015). Universalisme og befolkningens opfattelse af ”de fattige” og ”de arbejdsløse”, pp. 119-130 i Christian Albrekt Larsen (red.), Den universelle velfærdsstat: funktionsmåde, folkelig opbakning og forandring. Frydenlund Academic.
Larsen, Christian Albrekt, Morten Frederiksen og Mathias H. Nielsen (2018). European welfare nationalism: A democratic forum study in five countries, pp. 63-91 i Peter Taylor-Gooby og Benjamin Leruth (red.), Attitudes, aspirations and welfare: Social policy directions in uncertain times. Palgrave Macmillan.
Lee, Seonghui, Carsten Jensen, Christoph Arndt og Georg Wenzelburger (2020). Risky business? Welfare state reforms and government support in Britain and Denmark. British Journal of Political Science 50 (1): 165-184.
OECD (2024). Social spending.
Petersen, Michael Bang, Rune Slothuus, Rune Stubager og Lise Togeby (2011). Deservingness versus values in public opinion on welfare: The automaticity of the deservingness heuristic. European Journal of Political Research 50 (1): 24-52.
Pierson, Paul (1994). Dismantling the welfare state?: Reagan, Thatcher and the politics of retrenchment. Cambridge University Press.
PFA (2017). Troen på folkepensionen smuldrer.
Rothstein, Bo (1998). Just institutions matter: The moral and political logic of the universal welfare state. Cambridge University Press.
Stubager, Rune, Kasper Møller Hansen, Karoline Hoelgaard og Lea Munkgaard Rubin (2024). Danske vælgere 1971-2022. En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. 2. udg. (foreløbig udgave uden vægtning), www.valgprojektet.dk
Svallfors, Stefan (1997). Worlds of welfare and attitudes to redistribution: A comparison of eight western nations. European Sociological Review 13 (3): 283-304.
Svallfors, Stefan (2003). Welfare regimes and welfare opinions: A comparison of eight western countries. Social Indicators Research 64: 495-520.
Svallfors, Stefan (red.) (2012) Contested welfare states: Welfare attitudes in Europe and beyond. Stanford University Press.
van Oorschot, Wim (2000). Who should get what, and why? On deservingness criteria and the conditionality of solidarity among the public. Policy & Politics 28 (1): 33-48.
