Skarpere med end uden? Kønsforskning og politologi
DOI:
https://doi.org/10.7146/politica.v51i1.131102Resumé
I disse år er køn på den globale dagsorden på mange og komplekse måder. Overalt i verden mobiliserer kvinder sig omkring #metoo-bevægelsen mod seksuel diskrimination og vold, mens højrepopulistiske bevægelser i høj grad er præget af traditionelle maskuline værdier.1 Der rejses krav om rettigheder til seksuelle minoriteter, og der er stort fokus på nydanske minoritetskvinders og -mænds medborgerskab, arbejde og uddannelse. Samtidig er der global politisk modstand mod reproduktiv sundhed, herunder abort og prævention, samt muslimske kvinders tørklæder. Desuden ses homofobiske og transfobiske strømninger i mange samfund, ligesom der er negativ politisk opmærksomhed på kønsforskning. I efteråret 2018 lukkede den ungarske regering to universitetsprogrammer i kønsstudier uden nærmere begrundelse. Kort sagt: Køn og andre forskelssættende kategorier er i spil, når vi skal analysere moderne politiske fænomener og samfund. Grundlæggende forhold i menneskers liv – deres sikkerhed, sundhed, uddannelse, arbejdsliv, adgang til markedet, til offentligheden og til ytringsfrihed – formes af deres identifikation som tilhørende et bestemt køn eller kønskategori. Dog står køn aldrig alene men får forskellige betydninger afhængig af alder, etnicitet, race, nation, klasse, seksuel orientering og andre forhold på både individ- og samfundsniveau.
Referencer
Ahrens, Petra, Karen Celis, Sarah Childs, Isabella Engeli, Elizabeth Evens og Liza Mügge (2018). Politics and gender: Rocking political science and creating new horizons. European Journal of Politics and Gender 1 (1-2): 3-16.
Atchison, Amy L. (2018). Towards the good profession: Improving the status of women in political science. European Journal of Politics and Gender 1 (1-2): 279-298.
Binderkrantz, Anne Skorkjær (2019). Er kvinder dårligere undervisere end mænd – ifølge de studerende? Politica 51 (1): 102-119.
Borchorst, Anette (2002). Indledning, pp. 7-13 i Anette Borchorst (red.), Kønsmagt under forandring. København: Hans Reitzels Forlag.
Borchorst, Anette og Drude Dahlerup (red.) (2015). Før og efter stemmeretten – køn, demokrati og velfærd. Frederiksberg: Frydenlund.
Borchorst, Anette og Mari Teigen (2010). Political intersectionality – tackling inequalities in public policies in Scandinavia. Kvinder, Køn & Forskning 19 (2-3): 19-29.
Celis, Karen, Joanna Kantola, Georgina Waylen og Laurel Weldon (2013). Introduction: Gender and politics. A gendered world. A gendered discipline, pp. 1-26 i Karen Celis, Joanna Kantola, Georgina Waylen og Laurel Weldon (red.), Oxford Handbook on Politics and Gender. Oxford og New York: Oxford University Press.
Choo, Hae Yeon og Myra Marx Ferree (2010). Pracitising intersectionality in a sociological research: A critical analysis of inclusions, interactions, and institutions in the study of inequalities. Sociological Theory 28 (2): 129-149.
Christensen, Ann-Dorte (2001). Kønssociologi, pp. 371-388 i Michael Hviid Jacobsen, Mikael Carleheden og Søren Kristiansen (red.), Tradition og fornyelse. En problemorienteret teorihistorie for sociologien. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Christensen, Ann-Dorte (2019). Maskuliniteter, magt og intersektionalitet. Politica 51 (1): 19-38.
Christensen, Ann-Dorte og Birte Siim (2010). Citizenship and politics of belonging – inclusionary and exclusionary framings of gender and ethnicity. Kvinder, Køn & Forskning 19 (2-3): 8-18.
Collins, Patricia Hill (1990). Black Feminist Thought. Knowledge, Consciousness and the Politics of Empowerment. London: Routledge.
Connell, R.W. (1995). Masculinities. Cambridge: Polity Press.
Connell, R.W. og James W. Messerschmidt (2005). Hegemonic masculinity: Rethinking the concept. Gender & Society 19: 829-859.
Crenshaw, Kimberle (1989). Demarginalizing the intersection of race and sex: A black feminist critique of antidiscrimination doctrine, feminist theory and antiracist politics. The University of Chicago Legal Forum. University of Chicago.
Crenshaw, Kimberle (1991). Mapping the margins – intersectionality, identity politics and violence against women of colour. Stanford Law Review 43: 1241-1299.
Dahl, Hanne Marlene (2019). Et forandret landskab for ældreomsorg. Politica 51 (1): 82-101.
Dahlerup, Drude (1988). From a small to a large minority: Women in Scandinavian politics. Scandinavian Political Studies 11 (4): 275-298.
Dahlerup, Drude og Monique Leyenaar (red.) (2013). Breaking Male Dominance in Old Democracies. Oxford: Oxford University Press.
Davis, Kathy og Dubravka Zarkov (2017). EJWS retrospective on intersectionality. European Journal of Women’s Studies 24 (4): 313-320. Virtual Special Issue: Intersectionality.
Faber, Stine Thidemann (under udgivelse). Køn, seksualitet, intersektionalitet, i Carsten Bagge Laustsen og Anders Blok (red.), Grundbog i sociologi. København: Hans Reitzels Forlag.
Fiig, Christina (2010). Media representation of women politicians from a gender to an intersectionality perspective. Kvinder, Køn & Forskning 19 (2-3): 41-50.
Fiig, Christina (2011). A powerful, opinion-forming public? Rethinking the Habermasian public sphere in a perspective of feminist theory and citizenship. Distinktion 12: 291-308.
Fiig, Christina og Birte Siim (2012). Democratization of Denmark – the inclusion of women in political citizenship, pp. 61-77 i Blanca Rodriques Ruiz og Ruth Rubio Marin (red.), The Struggle for Female Suffrage in Europe: Voting to Become Citizens. BRILL Academic Publishers. Series: International Studies in Sociology and Social Anthropology.
Guul, Thorbjørn S. (2018). The individual-level effect of gender matching in representative bureaucracy. Public Administration Review. DOI: 10.1111/puar.12907.
Hancock, Ange-Marie (2007). When multiplication doesn’t equal quick addition: Examining intersectionality as a research paradigm. Perspectives on Politics 1: 63-79.
Hemmings, Clare (2011). Why Stories Matter: The Political Grammar of Feminist Theory. Durham, NC: Duke University Press.
Jensen, Sune Qvotrup og Ann-Dorte Christensen (2011). Intersektionalitet som sociologisk begreb. Dansk Sociologi 22 (4): 71-88.
Kantola, Joanna og Këvat Nousiainen (2009). Institutionalizing intersectionality in Europe: Introducing the theme. International Feminist Journal of Politics 11 (4): 459-477.
Kimmel, Michael (2013). Angry White Men: American Masculinity at the End of an Era. New York: Nation Books.
Knapp, Gudrun-Axeli (2005). Race, class, gender: Reclaiming baggage in fast travelling theories. European Journal of Women’s Studies 12 (3): 249-265.
Lykke, Nina (2005). Nya perspektiv på intersektionalitet. Problem og möjligheter. Kvinnovetenskaplig Tidsskrift 2-3: 7-17.
Marshall, Thomas H. (2003/1950). Medborgerskab og social klasse. København: Hans Reitzels Forlag.
Mazur, Amy G. og Gary Goertz (2008). Introduction, pp. 1-13 i Gary Goertz og Amy G. Mazur (red.), Politics, Gender and Concepts: Theory and Methodology. Cambridge: Cambridge University Press.
McCall, Leslie (2005). The complexity of intersectionality. Signs 30 (3): 1771-1800.
Midtbøen, Arnfinn H. og Mari Teigen (2019). Verdipolarisering i norsk kontekst? Avstand mellom elite og befolkning i holdninger til innvandring og likestilling. Politica 51 (1): 61-81.
Mügge, Liza, Elizabeth Evans og Isabelle Engeli (2016). Introduction: Gender in European Political science education – taking stock and future directions. European Political Science 15 (3): 281-291.
Mügge, Liza, Celeste Montoya, Akwugo Emejulu og S. Lauren Weldon (2018). Intersectionality and the politics of knowledge production. European Journal of Politics and Gender 1 (1-2): 17-36.
Mørck, Yvonne (2005). Intersektionalitet og diversitet: Fadime-sagen, pp. 65-87 i Henning Bech og Anne Scott Sørensen (red.), Kultur på kryds og tværs. Aarhus: Klim.
Mørck, Yvonne og Bente Rosenbeck (2019). Intimt medborgerskab i det 21. århund-rede. Politica 51 (1): 39-60.
Nielsen, Vibeke Lehmann (2010). Den lille betingede forskel. Politica 42 (4): 377-396.
Phoenix, Ann (2006). Interrogating intersectionality: Productive ways of theorising multiple positioning. Kvinder, Køn & Forskning 2006 (2-3): 21-30.
Phoenix, Ann og Pamela Pattynama (2006). Editorial: Intersectionality. European Journal of Women’s Studies 13 (3): 187-192.
Politica (2010). Temanummer: Køn og adfærd i den offentlige forvaltning. 42 (4).
Rosenbeck, Bente (2014). Har videnskaben køn? København: Museum Tusculanums Forlag.
Rönnblom, Malin og Maud Eduards (2008). Genusperspektiv på statsvetenskap. Stockholm: Högskoleverket.
Scott, Joan (1986). A useful category of historical analysis. The American Historical Review 91 (5): 1053-1075.
Siim, Birte (2000). Gender and Citizenship. Politics and Agency in France, Britain and Denmark. Cambridge: Cambridge University Press.
Staunæs, Dorthe (2003). Where have all the subjects gone? Bringing together the concepts of intersectionality and subjectification. Nora: Nordic Journal of Feminist and Gender Research 11 (2): 101-110.
Staunæs, Dorthe (2004). Køn, etnicitet og skoleliv. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
Togeby, Lise (1994). Fra tilskuer til deltager. Den kollektive politiske mobilisering af kvinder i Danmark i 1970’erne og 1980’erne. Aarhus: Politica.
Verloo, Mieke (2006). Multiple inequalities, intersectionality and the European Union. European Journal of Women’s Studies 13 (3): 211-228.
Vickers, Jill (2016). Can we change how political science thinks? “Gender mainstreaming” in a resistant discipline. Presidential address delivered to the Canadian Political Science Association, Ottawa, June 2, 2015. Canadian Journal of Political Science 48 (4): 747-770.
Wade, Lisa og Myra Marx Ferree (2015). Gender: Ideas, Interactions, Institutions. New York: W.W. Norton & Company.
Weldon, S. Laurel (2008). Intersectionality, pp. 193-218 i Gary Goertz og Amy G. Mazur (red.), Politics, Gender and Concepts: Theory and Methodology. Cambridge: Cambridge University Press.
West, Candace og Don H. Zimmermann (1987). Doing gender. Gender & Society 1: 125-151.
Widerberg, Karin (2007). Køn og samfund, pp. 494-524 i Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.), Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag.
Yuval-Davis, Nira (2006). Intersectionality and feminist politics. European Journal of Women’s Studies 13 (3): 193-209.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
LicensOphavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.
