Organisatorisk resiliens: Hvad offentlige ledere gør for at sikre fortsat målopfyldelse under drastiske forandringer
DOI:
https://doi.org/10.7146/politica.v53i4.130516Nøgleord:
organisatorisk resiliens, offentlig ledelse, organisatorisk forandring, sundhed, omsorgResumé
Offentlige organisationer skal fortsat kunne realisere deres målsætninger under forandringer, og begrebet organisatorisk resiliens indfanger netop evnen til at gøre dette. Artiklen undersøger offentlige lederes handlinger rettet mod at fremme organisatorisk resiliens under drastiske forandringer. Baseret på 24 interviews med ledere og medarbejdere, der under coronakrisen arbejdede med kommunal sundhed og omsorg, belyser vi fire typer ledelseshandlinger i form af retningssætning, relationsunderstøttelse, refleksionsfacilitering samt rammesætning. Vi finder, at lederne især sætter retning via håndtering af konkrete modsatrettede hensyn, og at deres relationsunderstøttelse omfatter både medarbejdere og borgere. Lederne skaber i varierende grad anledninger til refleksion, hvor de enten selv faciliterer eller delegerer det, og der er eksempler på både ledercentrisme og selvorganisering i rammesætningen. De fire typer ledelseshandlinger sker i sammenhæng og spiller sammen med etablerede former for offentlig ledelse.
Referencer
Andersen, Lotte Bøgh, Andreas Boesen og Lene Holm Pedersen (2016). Performance in public organizations: Clarifying the conceptual space. Public Administration Review 76 (6): 852-862.
Andersen, Lotte Bøgh, Anne Bøllingtoft, Tine Louise Mundbjerg Eriksen, Ann-Louise Holten, Christian Bøtcher Jacobsen, Ulrich Thy Jensen, Louise Ladegaard, Jacob Ladenburg, Poul Nielsen, Heidi Houlberg Salomonsen, Niels Westergård-Nielsen og Allan Würtz (2017). Ledelse i offentlige og private organisationer. København: Hans Reitzels Forlag.
Barasa, Edwine, Rahab Mbau og Lucy Gilson (2018). What is resilience and how can it be nurtured? A systematic review of empirical literature on organizational resilience. International Journal of Health Policy and Management 7 (6): 491-503.
Benoit, William L. (1995). Accounts, excuses, and apologies: A theory of image restoration. Albany: State University of New York Press.
Coombs, Timothy (2007). Protecting organization reputations during a crisis: The development and application of situational crisis communication theory. Corporate Reputation Review 10: 163-176.
Coombs, Timothy (2015). Ongoing crisis communication: Planning, managing, and responding. Thousand Oaks: SAGE
Frandsen, Finn, Winni Johansen og Heidi Houlberg Salomonsen (2016). Responding to institutional complexity: Reputation and crisis management in Danish municipalities. Scandinavian Journal of Public Administration 20 (2): 7-38.
Gomes, José Orlando, Marcos R.S. Borges, Gilbert J. Huber og Paulo Victor R. Carvalho (2014). Analysis of the resilience of team performance during a nuclear emergency response exercise. Applied Ergonomics 45 (3): 780-788.
Granhof Juhl, Andreas og Line Hvilsted (2018). Den resiliente organisation. Risskov: Forlaget Granhof & Juhl.
Harrits, Gitte sommer, Carsten Strømbæk Pedersen og Bente Halkier (2012). Indsamling af interviewdata, pp. 144-172 i Lotte Bøgh Andersen, Kasper Møller Hansen og Robert Klemmensen (red.), Metoder i statskundskab. København: Hans Reitzels Forlag.
Hartmann, Silja, Matthias Weiss, Alexander Newman og Marin Hoegl (2019). Resilience in the workplace: A multilevel review and synthesis. Applied Psychology 69 (3): 913-959.
Jacobsen, Christian Bøtcher og Lotte Bøgh Andersen (2015). Is leadership in the eye of the beholder? A study of intended and perceived leadership practices and organizational performance. Public Administration Review 75 (6): 829-841.
Kjeldsen, Anne Mette, Christian Nyvang, Thomas Faurholt Jønsson og Lotte Bøgh Andersen (2020). Distribueret ledelse i den offentlige sektor. København: Djøf Forlag.
Kristiansen, Mads Bøge (2019). Den danske offentlige forvaltning i forandring. Økonomi og Politik 92 (2): 5-13.
Laloux, Frederic (2014). Fremtidens organisation. Fra ledelse til selvledelse – fra organisation til organisme. Forlaget I AM.
Lewis, Laurie (2011). Organizational change: Creating change through strategic communication. Chichester: Wiley-Blackwell.
Lund, Clara Siboni (2021). Faglig ledelse i offentlige organisationer: Et multilevel studie af relevans og forudsætninger blandt afdelingssygeplejersker og sygeplejersker. Politica 53 (4).
Paavola, Sami (2004). Abduction as a logic and methodology of discovery: The importance of strategies. Foundations of Science 9 (3): 267-283.
Randers Kommune (2018a) Omsorgs- og værdighedspolitik. https://www.randers.dk/media/16175/omsorgspolitik.pdf (4. december 2020).
Randers Kommune (2018b) Sundhedspolitik. https://www.randers.dk/media/8409/sundhedspolitik.pdf (4. december 2020).
Randers Kommune (2020) Genoptræning og vedligeholdende træning https://www.randers.dk/borger/aeldre/aeldreomraadet/kvalitetsstandarder/ (16. december 2020).
Stephens, John Paul, Emily Heaphy, Abraham Carmeli, Gretchen M. Spreitzer og Jane E. Dutton (2013). Relationship quality and virtuousness: Emotional carrying capacity as a source of individual and team resilience. The Journal of Applied Behavioral Science 49 (1): 13-41.
Torfing, Jacob, Lotte Bøgh Andersen, Carsten Greve og Kurt Klaudi Klausen (2020). Public governance paradigms. Cheltenham: Edward Elgar Publishing.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
LicensOphavsretten tilhører Politica. Materialet må ikke bruges eller distribueres i kommercielt øjemed.
