At give erindringen form

Resumé

Med fokus på kunstens og litteraturens potentiale som erindringsbærer og den uundgåelige sammenblanding af etik og æstetik i vidnesbyrdet indkredser og diskuterer Jacob Lund Pedersen i “At give erindringen form” tre hovedpositioner i repræsentationen af Auschwitz: den der hævder, at det eneste etisk forsvarlige vidnesbyrd er en klar og utvetydig videregivelse af de historiske kendsgerninger uden brug af æstetiske virkemidler og retoriske kunstgreb; den der hævder, at Auschwitz er ufremstillelig, og at vidnesbyrdet derfor skal vidne om denne ufremstillelighed; og endelig den, der hævder, at vidnesbyrdet ikke må stille sig tilfreds med at fremstille dets egen umulighed, men at det er forpligtet på at forsøge at danne billeder og italesætte begivenheden, at aktualisere fortiden i nutiden, uden at dette forsøg er dikteret nogen bestemt form.