Tabuiseret spiritualitet?
Esoterisk tradition som nøglen til Peter Høegs Den stille pige
DOI:
https://doi.org/10.7146/pas.v33i3.107746Nøgleord:
Esotericism, spirituality, Peter Høeg, Jes Bertelsen, feminismResumé
Gísli Magnússon: "Tabuiseret spiritualitet? Esoterisk tradition som nøglen til Peter Høegs Den stille pige"
I 2006 udgav Peter Høeg romanen Den stille pige. Litteraturkritikken– både i Danmark ogi den akademiske verden som sådan – tolkede Høegs roman som et værk af en tvivlsom spirituel vækkelsesprædikant. Også hans forhold til Jes Bertelsen blev set i et kritisk lys, som om Høeg blot var talerør for en guru. Men både denne analyse og betegnelsen ’new age’ yderikke de traditioner, der ligger til grund for Den stille pigeretfærdighed.Ved at kaste et nærmere blik for den esoteriske epistemologi og den esoteriske tankestruktur, bliver det muligt at forstå de diskurser, som ligger til grundlag for Høegs roman. Romanen (og lignende romaner) kan således analyseres som værk i egen ret og ikke som repræsentant for en fejlagtig verdensanskuelse. Hermed fremstår esoterismen som det tertium comparationis, der viser, hvilken mere omfattende strømning både Høeg og Bertelsen er en del af.
"The Taboo of Spirituality – Esotericism as the Key to a More Comprehensive Understanding of Peter Høeg’s The Quiet Girl"
In 2006,Peter Høeg presented his new novel, The Quiet Girl. The literary criticism – both in Denmark and internationally – interpreted Peter Høeg’s novel as a work by a religious preacher. Moreover, his relationship to spiritual thinker Jes Bertelsen was sharply criticized, since Høeg was perceived as the mouthpiece of a guru. Neither this analyses nor the designation of Høeg as an exponent of the new age movement do justice to The Quiet Girl. By understanding epistemology and structure of thought of esotericism, it becomes possible to understand the discourses that form the basis of the novel. Thus, the novel is analysed as a work in its own right and not as the result of an erroneous world view. Esotericism, thereby, emerges as the tertium comparationisthat demonstrates to which larger movement both Høeg and Bertelsen belong.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket 1 år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).