Call for papers: En ny kanon
2026-01-16
I 2025 fik den danske gymnasieskole en ny litterær kanon. Efter flere års debat og vedvarende pres fra bl.a. Dansklærerforeningen nedsatte Undervisningsministeriet et ekspertudvalg, som i september 2025 lancerede en revideret kanon. Den består af syv obligatoriske forfatterskaber og en bruttoliste på 28 forfattere samt to genrekategorier, hvoraf dansklærere fremover skal vælge 12.
Med den nye kanon blev der ikke blot flyttet rundt på de velkendte brikker. Nye stemmer er kommet til, og både kvindelige og nordiske forfatterskaber er blevet markant opprioriteret. Blandt de nyoptagne findes Charlotta Dorothea Biehl, Thomasine Gyllembourg, Karin Michaëlis, Marie Bregendahl, Hans Lynge og William Heinesen – forfatterskaber, som for mange dansklærere vil være mindre velkendte, og som i sammenligning med den tidligere kanons forfatterskaber kun er sparsomt repræsenteret i dansk litteraturforskning.
Den nye kanon kalder derfor på ny litteraturkritik. Hvad kendetegner Hans Lynges forfatterskab? Hvilke af Biehls og Gyllembourgs værker træder stærkest frem og er mest relevante i en nutidig kontekst? Samtidig giver den nye kanon anledning til at stille større litteraturhistoriografiske og litteratursociologiske spørgsmål om, hvordan kanoner konstitueres. Hvilken rolle har forlaget Gladiators Sandalserie spillet for inklusionen af oversete navne? Hvilke litteratur- og kulturteoretiske tendenser præger valg og fravalg? Og hvad siger ministerens efterfølgende tilføjelse af Martin Andersen Nexø om forholdet mellem kanon og politik?
I dette nummer af Passage inviterer vi til artikelforslag, der belyser den nye kanon ud fra litteraturkritiske, litteraturhistoriske og litteratursociologiske vinkler. Det gælder eksempelvis artikler, der leverer ny viden om nogle af bruttolistens nyankomne forfatterskaber eller reaktualiserer velkendte skikkelser i en samtidshistorisk kontekst anno 2025. Det gælder også bredere diskussioner af kanondannelsens bagvedliggende principper og betingelser, som de diskuteres i traditionerne fra John Guillory og David Perkins, og af dens selektionsmekanismer som udtryk for en litterær periode eller et litterært system, som Frank Kermode og Mads Rosendahl Thomsen beskriver dem. Og det gælder analyser af den debat, som den nye kanon er et resultat af, gerne med udsyn til tidligere danske kanondebatter. Med dette nummer af Passage ønsker vi på den måde at styrke den nye kanons sparsomme litteraturkritiske fundament og at etablere en kritisk refleksion over de præmisser, som kanondannelsen bygger på.
Artikelforslag på max. 1 side, på dansk, svensk eller norsk, sendes senest 20. februar 2026 til én af temaredaktørerne:
Pernille Meyer (pmc@au.dk) Louise Mønster (louise@ikl.aau.dk) Jens Lohfert Jørgensen (jenslj@ikl.aau.dk) Tobias Skiveren (tobiasskiveren@hum.ku.dk)
Den nye kanon kalder derfor på ny litteraturkritik. Hvad kendetegner Hans Lynges forfatterskab? Hvilke af Biehls og Gyllembourgs værker træder stærkest frem og er mest relevante i en nutidig kontekst? Samtidig giver den nye kanon anledning til at stille større litteraturhistoriografiske og litteratursociologiske spørgsmål om, hvordan kanoner konstitueres. Hvilken rolle har forlaget Gladiators Sandalserie spillet for inklusionen af oversete navne? Hvilke litteratur- og kulturteoretiske tendenser præger valg og fravalg? Og hvad siger ministerens efterfølgende tilføjelse af Martin Andersen Nexø om forholdet mellem kanon og politik?
I dette nummer af Passage inviterer vi til artikelforslag, der belyser den nye kanon ud fra litteraturkritiske, litteraturhistoriske og litteratursociologiske vinkler. Det gælder eksempelvis artikler, der leverer ny viden om nogle af bruttolistens nyankomne forfatterskaber eller reaktualiserer velkendte skikkelser i en samtidshistorisk kontekst anno 2025. Det gælder også bredere diskussioner af kanondannelsens bagvedliggende principper og betingelser, som de diskuteres i traditionerne fra John Guillory og David Perkins, og af dens selektionsmekanismer som udtryk for en litterær periode eller et litterært system, som Frank Kermode og Mads Rosendahl Thomsen beskriver dem. Og det gælder analyser af den debat, som den nye kanon er et resultat af, gerne med udsyn til tidligere danske kanondebatter. Med dette nummer af Passage ønsker vi på den måde at styrke den nye kanons sparsomme litteraturkritiske fundament og at etablere en kritisk refleksion over de præmisser, som kanondannelsen bygger på.
Artikelforslag på max. 1 side, på dansk, svensk eller norsk, sendes senest 20. februar 2026 til én af temaredaktørerne:
Pernille Meyer (pmc@au.dk) Louise Mønster (louise@ikl.aau.dk) Jens Lohfert Jørgensen (jenslj@ikl.aau.dk) Tobias Skiveren (tobiasskiveren@hum.ku.dk)
