Call for papers: Romance

2023-06-28

Kærlighedsromanen har længe haft et blakket ry. I 1700-tallet gjorde de engelske romanforfattere alt for ikke at blive forvekslet med romanceforfattere, og kærlighedsromanen i sin moderne form, populært betegnet romance, gemmes gerne væk bag andre bogrygge. Genren anses som forudsigelig og anklages ofte for at reproducere stereotype kønsroller og kvindebilleder. I mange år har genren derfor glimret ved sit fravær i den litteraturvidenskabelige forskning – med få bemærkelsesværdige undtagelser, som f.eks. Janice Radways studie af romance-læsere fra 1984.

I de senere år er romance-genren rykket massivt frem på hylderne i boghandlen og hos læserne. Genrens fremgang skyldes ikke mindst indflydelsen fra digitale platforme som TikTok og Wattpad, hvor der ses en stærk opblomstring af læsefællesskaber omkring romancegenren – hvor forfattere som Colleen Hoover og Anna Todd har fået stjernestatus, og hvor dyrkelse af kærlighedsromanen ofte forbindes med kærlighed til bøger per se. Udviklingen ses også uden for den digitale sfære, hvor forlag satser massivt på genren, og hvor salget af romancer er med til at bære bogbranchen. Udviklingen lægger op til nye perspektiver på genren, dens læsere og kærlighed i litteraturen generelt. For hvad er romance egentlig? Med Passage 91 vil vi sætte fokus på romance og kærlighedshistorier i bred forstand, både i historisk og aktuelt perspektiv, og med fokus på genrens udvikling både internationalt og i en nordisk kontekst. Det er oplagt at se romancegenrens opblomstring i lyset af teoretiske nyorienteringer inden for litteraturvidenskaben, f.eks. den nye interesse for brug og affekt: kærlighedsromaner er et skoleeksempel på litteratur, der skal få læserne til at føle, men hvordan gør de det? Hvem er læserne, og hvordan bruger de bøgerne? Hvilken betydning har sprog, fortælleform og format for genrens udvikling? Hvad betyder det, om vi læser kærlighedshistorier i form af en brevroman fra 1700-tallet, en Harlequin-paperback med barbrystede mænd på omslaget, eller i lydbogsformat komplet med erotisk hæse stemmer og underlægningsmusik? Brugen af ”romance” som genremærkat er langt fra ens i forskellige sprogkulturer, og det har smittet af på opfattelsen af genren. Kan man finde nye perspektiver på romancen i forskellige lande, som har sat sine spor helt frem til i dag? Og hvordan kan vi belyse romancegenren historisk – litteraturhistorisk, kulturhistorisk, boghistorisk? Kan overvejelser om romance både som kærlighedsplot og som genre skabe grobund for nye måder at tænke romance på, og hvor går genrens grænser? Hvor er kærlighedsromanens plads i moderne litterær kultur?

 

Artikelforslag på max. 1 side, på dansk, svensk eller norsk, sendes senest 18. august 2023 til én af temaredaktørerne: 

Sara Tanderup Linkis, sara.tanderup_linkis@kultur.lu.se 

Tore Rye Andersen, torerye@cc.au.dk

Simona Zetterberg-Nielsen, norsz@cc.au.dk

Efter et accepteret artikelforslag er deadline for færdige artikler 22. december 2023.