Samspillet mellem fællesskab og vaner ved deltagelse i gymnasielivet

Abstract

Artiklen er en let revideret udgave af Ph.d.-for- svar d. 29. februar 2008 ‘Fællesskaber, vaner og deltagelse. Et studie af unge på to gymnasier’ ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

I Ph.d.-projektet blev samspillet mellem udviklingen af fællesskaber og udviklingen af vaner blandt unge i 1.g i gymnasiet undersøgt. Undersøgelsen fandt sted på to gymnasier i Københavnsområdet.

Det var et praksisforskningsstudie med de unge og deres lærere som medforskere. Studiet byggede på deltagende observation gennem et helt skoleår, samt 33 kvalitative enkelt- og gruppeinterviews med de unge.

Samspillet mellem udvikling af fællesskab og vaner blev undersøgt i tre af gymnasiets kontekster: i klasseværelset, i frikvartererne og ved festerne. Undersøgelsens resultater viser, at konteksterne medierer hinanden, og at det er i deres indbyrdes relation og formidlethed, at ligheder og forskelle mellem fællesskaber og vaner i hver af dem må forstås. Således er fællesskabet i klasseværelset karakteriseret ved et samspil mellem deltagelse i den faglige undervisning og sociale identifikationer. Disse sociale identifikationer medierer de unges anderledes måder at deltage på i fællesskaberne

i gymnasiets øvrige kontekster. Hvordan man håndterer diskussioner og analyser af faglige emner har betydning for, hvordan man deltager i gymnasiets mere festligt orienterede sam- menhænge – og omvendt. I gymnasiet skal man kunne håndtere både faglighed og festlig- hed. Det er centralt, at både ikke-deltagelse i gymnasiets festliv og overdreven deltagelse i dette festliv – hvor især alkohol har en central betydning – undertiden betyder, at adgang til og deltagelse i de faglige sammenhænge vanskeliggøres.

Analyserne af samspillet mellem fællesskaber og vaner implicerer et opgør med en tænkning om vaners natur som individuelle og statiske. De unges fællesskaber er det medie, deres vaner udvikles i. Vaner ændres og udvikles ved deltagelse i de fællesskaber, som man indgår i. Både de unges udvikling af fællesskaber og deres udvikling af vaner må forstås som konkrete, situerede sociale forandrings- processer.