Objektivitet og subjektivering i socialt arbejde

Abstract

Artiklen  søger  at  bidrage  til  et  tvær-  og  “transvidenskabeligt”  forskningsprojekt  om  velfærdsstatens kultur. Først diskuteres overordnet  grænsefladerne  mellem  psykologi  og  kulturvidenskab,  sådan  som  de  tegner  sig  alment  i  vækstlaget  for  kritisk  psykologi.  Dernæst analyseres, med udgangspunkt i data fra  det sociale udviklingsprojekt “Vilde Læreprocesser”, måder hvorpå socialt arbejde fremstilles  ideologisk  som  humanistisk  værdibaseret  netværksarbejde,  og  hvordan  en  sådan  fremstilling kan overskrides kritisk ved at se på dets  objektivering i sproglige artefakter, i magtforhold, og i vidensformer. Den problematik, der  herved  bliver  ridset  op,  er  hvordan  subjektivering veksler med og realiseres igennem ob- jektivitet i forskellige former i velfærdsstatens  sociale arbejde. I hovedtræk argumenteres for,  at en dybere forståelse af det sociale arbejde  i  velfærdsstaten  må  overvinde  den  gængse  dikotomisering  (adskillelse  og  modstilling)  mellem subjektivitet og objektivitet – og derfor  mellem  hvad  jeg  kalder  det  “autentiske”  og  det “uautentiske” sociale arbejde – til fordel  for et begreb om socialt arbejde som en kritisk  proces,  der  realiserer  velfærdsstaten  som  en  selvoverskridende statsform.