Situeret psykologi som triangulering

At forstå det subjektive, det intersubjektive og det objektive som samhørig.

Abstract

Denne artikel vil forsøge at præsentere en ramme til at forstå sammenhængen mellem situationer og det psykologiske som baseret på en grundlæggende relation mellem det subjektive, intersubjektive og det objektive. Grunden til dette er, at der har været tendenser i psykologien til at fremhæve en af delene i denne triangulering på bekostning af de andre. Artiklen vil i stedet argumentere for, at man bør forstå de tre elementer som en dynamisk relation der i praksis danner baggrund for enhver psykologisk relevant situation, og det er først på denne baggrund det giver mening at fremhæve et af de her elementer. Argumentet vil forløbe i tre skridt. Først vil jeg genbesøge Harré og Secords kritik af deres samtids eksperimentelle psykologier og deres argument for at forstå begrebslighed som prægende situationer, der er psykologisk relevante. Denne begrebslighed vil blive forsøgt beskrevet nærmere gennem Tomasellos beskrivelse af børns kognitive udvikling. Pointen er, at der meget tidligt allerede ligger rudimenter der kan indikere psykologiske situationer som involverende grader af subjektive, intersubjektive og objektive elementer. Dette vil i sidste skridt bane vejen for en teoretisk skitsering af, ved hjælp af den amerikanske filosof Donald Davidson, hvordan de tre elementer alle er i spil, når vi forsøger at forstå det psykologisk relevante i en given situation.