Selvhjælpsgruppens mange facetter:

Et indblik i en selvhjælpsgruppes funktioner på godt og ondt

Abstract

I denne artikel vil der blive kastet lys på de so- ciale og kulturelle dimensioner, der er at finde i en selvhjælpsgruppe til efterladte efter selvmord. I artiklen vil vi kigge nærmere på, hvordan medlemmer af en selvhjælpsgruppe sammen skaber bestemte narrativer, der på én gang er med til at give dem en samhørighedsfornemmelse dem imellem og samtidig give dem en fornemmelse af at stå udenfor samfundet som helhed. Med inspiration fra Walter (1991) og hans fortolkning af sorggruppers funktion – deres negative og positive implikationer samt de kulturelle dimensioner, der har medindflydelse herpå – vil artiklen udfolde nogle af de socialpsykologiske processer, der kommer til udtryk, både når gruppen mødes og når de er hver for sig. Der vil blive lagt vægt på gruppemedlemmernes egne fortællinger gennem brug af individuelle interviews såvel som etnografisk materiale indsamlet fra deltagelse til møderne, hvilket vil blive fortolket fra et kul- turpsykologisk perspektiv. Det vil blive synligt hvordan en selvhjælpsgruppe på mange måder kan forstås og fortolkes som et minisamfund, hvori der er bestemte regler, narrativer og måder at være sammen på – rammer der bliver meget tydelige, når de risikerer at blive truet udefra ved ankomsten af nye medlemmer.