Wienermelange: “Hjemlighed” og fremmedhed

Byggeri på æstetisk grundlag

Abstract

Denne artikels centrale argument er, at æstetik bør tjene som en ledetråd, når man planlægger og projekterer byggede omgivelser. Æstetik er betydningsfuld for at erfare et kropsligt og mentalt nærvær i rummet. Interaktionen mel- lem bygningers eller landskabers materiali- tet og kroppens substans er æstetisk baseret. Desuden medierer æstetik mellem substans og form og mellem sansning eller sensualitet og bevidsthed.

Det første systematiske argument for at basere byplanlægning på æstetiske principper blev fremsat af Camillo Sitte for omkring 120 år siden. Denne artikel genser Sittes hjemby, Wien, for at lære, hvordan byer og deres byg- ninger kunne forbedre vor fornemmelse af at være tilstede i et bylandskab. Tre eksem- pler bliver analyseret. Hovedkonklusionen er, at kropsligt nærvær i rummet forudsætter en oscillering mellem hjemlighed og fremmedhed. Æstetik er den praksis, der frembringer denne oscillering.