At tage stilling som en del af sociale læreprocesser

Resumé

Resumé

Artiklen viser gennem analyse af empiriske eksempler, hvordan standpunktsbegrebet (Dreier 2008) kan kobles til læreprocesser i hverdagsliv. De empiriske eksempler stam­ mer fra en undersøgelse af forældres læring, mens de bor en periode på familieinstitution. Undersøgelsen blev foretaget i forbindelse med forfatterens speciale i pædagogisk psykologi (Juhl 2009). I artiklen vises det gennem en analyse af det empiriske materiale, hvordan en mor lærer på andre måder og i andre sam­menhænge end det læringsforløb, pædago­gerne på familieinstitutionen tilrettelægger for hende. De professionelle sætter afgrænsede læringsopgaver op, som forældrene må for­ holde sig til. De professionelles bekymring får konsekvenser for forældrenes muligheder for læring. Jo mere bekymring for en familie, des mere kontrol med udførelsen af opgaven. Det får betydning for de læringsforløb, for­ældrene gennemgår. De forældre, der vækker mest bekymring er ofte dem, der får sværest ved at forbinde det, der foregår på institutionen med deres øvrige hverdagsliv. Vi får i analy­ serne indblik i en mors liv, som pædagogerne bekymrer sig om, og hvis hverdagsliv ændrer sig over tid. Hun får begrænsede opgaver af pædagogerne, samtidig med at hun i sit æn­drede hverdagsliv må tage stilling til skiftende betingelser, og derved ændrer sine betingelser og muligheder for læring. Artiklen er således et bidrag til teoretiske diskussioner om læring som situerede processer i hverdagsliv. Samti­dig stiller artiklen sig kritisk til læringsforløb indenfor socialpædagogisk praksis, som ofte tilrettelægges som individuelle og på forhånd tilrettelagte processer uden konkret udforsk­ning af den aktuelle livspraksis.