Fortvivlelsens psykodynamik

Selvfjendskab, individuation og afhængighed i lyset af agensbegær

Resumé

Artiklen tager afsæt i, at den kritiske psykoanalyses teori om, at senmodernitet og forbrugersamfund kortslutter subjekter og danner ’narcissistiske personlighedstyper’, har fået fornyet aktualitet, bl.a. på grund af nye afhængigheder skabt af nye teknologier. Selv om den teori kan kritiseres for at forudsætte et passivt subjekt og for en dualistisk modstilling mellem drifter og kultur, så peger den på en problematik, som vi må forholde os til, og som vi kunne kalde ’psykodynamik’. Her kan vi lære af Ute Osterkamps kritiske genfortolkning af psykoanalysen på grundlag af hendes teori om agensbegær (som hun kaldte ’produktive behov’). Men den må udvikles, ikke mindst med begreber om selvet forstået i en dynamisk ontologi i relation til fællesskaber. Den ideologiteori, som oprindeligt var en vigtig del af kritisk psykologi, udvides her med et begreb om dis-/ individuation og med begreber om vaner, og det bruges til en kritisk diskussion af, hvordan energi-metaforen i motivationspsykologien er forankret i kapitalismens varelogik, og derudfra af sammenhængene mellem social acceleration, og den eksistentielle problematik om fortvivlelse.

Nøgleord:
Kritisk psykologi, afhængighed, ideologi, vane