Fra dropout til pushout

elevperspektiver på skolefravær

Resumé

I denne artikel undersøges skolefra- vær og tidlig skoleafbrydelse fra et perspektiv af levet ungdomsliv. Et sådant perspektiv – der ofte ikke inddrages – hjælper os til at begribe komplekse sociale mekanismer og dynamikker, der ellers forbliver usynlige. Artiklens empiriske materiale er indsamlet over en periode på halvandet år med seks elever i alderen 10-22 år, og inkluderer således levede skoleerfaringer gjort i hhv. mellemtrin, udskoling og gymnasiet. Argumentet er i hovedtræk, at hvis vi for alvor ønsker, at flere unge mennesker, skal vælge skolen til, er vi nødt til at lytte til dem, der finder skolen mindst overbevisende. Dominerende diskurser har en tendens til at individualisere fænomener som skolefravær og tidlig skoleafbrydelse. Herved overses betydningen af de strukturer, ideologier og særligt praksis- ser i skolen, der (mere eller mindre systema- tisk) udelukker dem fra at deltage i skolen. For at udfordre disse individualiserende diskurser introduceres som en del af artiklens analyser Butlers begreb om “viable lives” (2004) samt Deleuze og Guattaris (1987/2005) begreber om “striated/smooth” (muligheds)rum. Jeg fremhæver, hvordan dét at lytte til elevers fortællinger om deres hverdagsskoleliv gør det muligt at undersøge underliggende processer af mobning, eksklusion og diskrimination; processer, der gør skolefravær og/eller tidlig skoleafbrydelse til et spørgsmål om pushout snarere end dropout

En stor tak til professor Dorte Marie Søndergaard for medlæsning og diskussion under udarbejdelsen af denne artikel