Hvad må der gøres med ‘Hvad må der gøres’ efter afslut- ningen på ‘historiens afslutning’
En teorihistorisk skitse til genetableringen af en marxistisk samtidsanalyse
DOI:
https://doi.org/10.7146/nu.v50i2.153138Nøgleord:
krise, kritik, marxisme, Lenin, 'historiens afslutning', Nancy Fraser, Salvage, T.J.Clark, Andreas MalmResumé
Denne artikel diskuterer, hvad Lenins og Tjernysjevskijs gamle revolutionære “hvad må der gøres?”-spørgsmål betyder i dag i en historisk situation karakteriseret af en flerhed af kriser, hvor økonomisk krise, politisk krise og klima- og biodiversitetskrise folder sig ind i hinanden uden udsigt til løsninger. Den neoliberale epoke synes at lakke mod enden, men det er svært at få øje på noget nyt i horisonten. Der finder protester sted, men uden noget program. Hvad skal der ske? Hvad må der gøres med “hvad må der gøres?” Artiklen starter med at diskutere forestillingen om “historiens afslutning” på baggrund af Lenins bud (organisationernes hierarki, avantgardepartiet) og præsenterer dernæst en række forskellige bud på en marxistisk samtidsanalyse, Andreas Malm, Nancy Fraser, Salvage og T.J. Clark, der på forskellig vis kan bidrage til genrejsningen af en nødvendig systemkritik, der er ‘på råbeafstand af marxismen’.