Små børns perspektiver på inklusion

– et bidrag til forståelsen af ‘børn med handicaps’ betingelser for udvikling af rådighed i ressourcebørnehuse

Resumé

Artiklen er baseret på forsvaret af ph.d.-af- handlingen “Små børns perspektiver på inklusion” (Bendix-Olsen, 2018a). Afhandlingen udforsker inklusion af ‘børn med handicap’ som en historisk og samfundsmæssig problematik analyseret fra et analytisk børneperspek- tiv. I artiklen udfolder jeg udvalgte pointer fra afhandlingen, og særligt analyserer jeg, hvordan små ‘børn med handicap’ har betingelser for at forstå sig selv som subjekter og for at arrangere sig med hverdagen i dagtilbud, der er oprettet med et officielt inkluderende sigte. Gennem en række empiriske nedslag giver artiklen indblik i, hvordan udforskning af børns hverdagsliv med ‘handicap’ og ‘inklusion’ forudsætter et blik for børnenes konkrete ad- gang til deltagelse på tværs af sammenhænge, og ligeledes også et blik for de handicapsyn og udviklingsforståelser som et professiona- liseret inklusionsarbejde knytter an til aktuelt og historisk. Artiklen problematiserer, hvordan en historisk tilvejebragt og binært bundet forståelsesramme af ‘børn med handicap’ vs. ‘almindelige børn’ er med til at opretholde en segregerende og kompensatorisk håndtering af inklusion rettet mod ‘de særlige’. En for snæver almenpædagogisk udviklingshorisont ser ud til at bidrage til en adskillestænkning, der sondrer mellem børneprofiler med almene og særlige behov. Inklusionsindsatserne i en sådan hjælpepraksis knytter an til ideen om ‘den generiske krop’ som normativt ideal for børns kropslige udvikling, hvilket kan afstedkomme, at ‘børn med handicap’ må indtræde i en deficitposition som inklusionsobjekter. Orkestreringen af et mere bredtfavnende og alment institutionsliv, hvor ‘børn med handi- cap’ kan tage del som almindelige deltagere, ser omvendt ud til at være muliggjort, når hverdagen arrangeres med fokus på, at alle børn har adgang til deltagelse i hverdagens konfliktuelle og ‘fælles sager’. Artiklen konkluderer, at det er en forudsætning for ‘børn med handicaps’ rådighedsudvikling, at de har adgang til udviklingen af hverdagens repertoirer. I et sådant fokus på ‘børn med handicaps’ betingelsessituation løftes de samskabte og socio-materielt understøttende hverdagsprak- sisser frem som inkluderende i og på tværs af de sammenhænge, hvor børn fører deres liv.