Familieliv i komplekse forløb fra krig til eksil

brud, kollektiv håndtering og afmægtiggørende processer

Resumé

Denne artikel er baseret på ph.d. afhandlingen “Familieliv på flugt – Syriske familiers oplevelse af brud og genskabelse af hverdagsliv” og forsvaret, som blev afholdt på Roskilde Universitet i november 2017 (Shapiro, 2017a). Forskningsprojektet tog udgangspunkt i spørgsmålet, hvordan familier oplever og håndterer at opretholde og udvikle en fælles daglig livsførelse igennem komplekse forløb, hvor de flygter fra krig, søger asyl og får midlertidig opholdstilladelse i Danmark. For at besvare dette spørgsmål fulgte jeg, sammen med en tolk, fem familier fra Syrien, fra de netop havde søgt asyl, til de havde haft mid- lertidig opholdstilladelse og boet i en dansk kommune i et år, inspireret af praksisforskning og etnografiske metoder. Formålet med projektet var at få indsigt i sammenhænge, som henholdsvis begrænser og giver familier muligheder for at genvinde grebet om deres liv i skiftende kontekster. Med udgangspunkt i en subjekt-teoretisk tilgang og begrebet ‘daglig livsførelse’ søgte jeg at udvikle et situeret familieperspektiv på flugt og genskabelse af hverdagsliv.

Afhandlingen viser, at gentagne brud og kollektiv håndtering af foranderlige livsbetingelser udgør gennemgående aspekter af familiers flugt- og genetableringsforløb. Det forskningsmæssige perspektiv på familiers flerårige forløb giver indblik i komplekse processer, hvormed familiers handleevne ændres i samspil med skiftende livsbetingelser, og hvor adgang til lokale sammenhænge har afgørende betydning for familiers handlemuligheder i hverdagen. Analyserne udfolder flygtede familiers sammensatte hverdagsliv på tværs af lokale og transnationale sammenhænge, og viser hvordan flugt- og genskabelsesforløb kan udgøre en afmægtiggørende proces præget af isolation, afmagt og lidelse. Samtidig viser analyserne også et det er muligt for nyankomne familier at udvikle et lokalt tilhørsforhold samt føre et på engang opbrudt og sammenhængende familieliv. Indsigten i de komplekse sammenhænge, som har betydning for familiers oplevelse af afmagt eller rådighed, tilhørsforhold eller isolation, peger på en forståelse af familiers handleevne og oplevelse af lidelse, som knyttet til deres aktuelle livsbe- tingelser i eksil.