Den sociale konstruktion af pårørendeinddragelse i behandlingspsykiatrien – et ph.d. forsvar

– et ph.d. forsvar

Resumé

Denne artikel bygger på forsvaret af en ph.d. afhandling, der havde til formål at anskueliggøre grundlaget for sundhedspolitiske og kliniske pårørendeinddragelsesindsatser i forbindelse med behandling af personer diagnosticeret med unipolar depression. Ved at stille følgende spørgsmål, drejer projektet sig om at undersøge de politiske, kliniske og dagligdagsorienterede forudsætninger, som danner baggrund for pårørendeinddragelse, da de i væsentlige træk har været underbelyst i litteraturen om inddragelse i depressionsramte familier: Hvordan forstås og praktiseres pårørendeinddragelse i sundhedspolitiske og behandlingspsykiatriske sammenhænge i Danmark, og hvordan forstås og praktiseres pårørendeinddragelse blandt pårørende og personer diagnosticeret med depression i deres hverdag? Produktionen af studiets empiri hviler på et flerstedsetnografisk feltarbejde, som synliggør forandringen af de måder inddragelse italesættes og praktiseres på tværs af tre forbundne, empiriske felter. Diskursanalyser af empirien viser, hvordan den fremherskende forståelse af pårørendeind- dragelse i klinisk psykiatrisk praksis ikke har

meget at gøre med de måder pårørendeind- dragelse kommer til udtryk iblandt undersøgelsens syv, deltagende familier. Denne artikel konkluderer, at den herskende politisk-kliniske diskurs om pårørendeinddragelse signalerer en forholdsvist ensartet målsætning om deinstitutionalisering og forebyggelse, som kan frembringe en række problemer og paradokser. For at kunne udvikle praksisformer, som undgår disse typer af problemstillinger, lægger artiklen op til at designe mere specifikke analyser, som i højere grad kan tage inddragelsens sociale og kønnede kontekst i betragtning.