Introduktion til Erich Wulffs fænomenologiske og kritisk-psykologiske analyse af det skizofrene vanvid
DOI:
https://doi.org/10.7146/nu.v41i2.137106Nøgleord:
Erich Wulff, socialpsykiatri, skizofreni, fænomenologi, terapeutisk praksisResumé
Formålet med den indledende artikel samt den danske oversættelse af Erich Wulffs artikel fra 1992 er, at introducere den tyske socialpsykiater Erich Wulffs teoretiske arbejde vedrø- rende skizofreni i en dansk sammenhæng. I både indledningen og i den originale artikel, gennemgås Wulffs fænomenologiske, subjekt- konstruktivistiske samt kritisk-psykologiske teori om og strukturanalyse af “det skizofrene vanvid”. Artiklens overordnede formål er fænomenologisk af afdække og forstå det sammenbrud mellem væren og verden, mellem subjekt og objekt og mellem indre erfaringer og ydre kendsgerninger, som den skizofrene psykose er udtryk for. Artiklens hovedformål er i første omgang at afdække, hvordan det uforståelige i den skizofrene psykose kan forstås, dvs. at afdække den skizofrene uforstå- eligheds “produktionshemmelighed” så at sige.
Dette udfoldes og eksemplificeres med grundbegreberne “personlig mening” og “almengørlig betydning” og det gennemgås, hvorledes det skizofrene vanvid dissocierer relationen mellem personlig mening og almene betydninger gennem paradoksalisering og meningsannullering. Forfatterne forsøger i den introducerende artikel at tage Wulffs fæ- nomenologiske analyse af det skizofrene og uforståelige vanvids hvordan et skridt videre ved at berøre spørgsmålet om det skizofrene vanvids hvorfor: Hvad kan funktionen og in- tentionen bag vanviddet tænkes at være og hvilken betydning har det for den terapeutiske praksis? Den indledende artikel opridser derudover perspektiverne af Wulffs teori for en aktuel anvendt (social-) psykiatrisk og terapeutisk praksis, der viser veje til at overskride den dominerende biomedicinske og deskriptive psykiatri.