Litteraturens viden om etik
– Generativitet, gensidighed og etisk sans hos Kirsten Hammann og Christina Hesselholdt
DOI:
https://doi.org/10.7146/nu.v39i1.134476Nøgleord:
Senmoderne litteratur, etisk sans, overtaget social etik, etisk flakken, jegidentitet, generativitet, gensidighed, etikspørgsmålets kompleksitet.Resumé
Skønlitteraturen har, påstås det i artiklen, en privilegeret adgang til det enkeltmenneskelige og det indremenneskelige. Derfor kan den være med til at fortælle noget om den subjektive side af det etiske spørgsmål, det der – med Erikson – benævnes ‘den etiske sans’. Pointen illustreres gennem en nærlæsning af to dan- ske romaner fra nutiden, der viser etikkens særlige psykologisk-eksistentielle udfordrin- ger i det senmoderne samfund – som beskre- vet af bl.a. Giddens. I artiklen argumenteres, med afsæt i fænomenologisk og humanistisk- eksistentialistisk udviklingspsykologi, for, at manglen på jegidentitet hos hovedpersonen i Kirsten Hammanns Fra smørhullet giver an- ledning til en overtaget social etik og en etisk flakken. Mens den højere grad af jegidentitet og generativitet hos hovedfiguren i Christina Hesselholdts I familiens skød giver anledning til en mere moden etisk sans, der dels rummer et element af gensidighed, refleksivitet og per- spektivovertagelse, dels rummer et element af fastholdelse af det eget standpunkt. Endelig argumenterer artiklen for, at litteraturens må- ske vigtigste bidrag til etikdiskussionen ligger i denne opmærksomhed på det etiske spørgsmåls kompleksitet.