Langstrakt etik

Om at forskningssvare i/gennem verden i håndfladen

Resumé

Igennem en særlig affektiv og besværlig begivenhed afsøger jeg, hvad forsknings-etik også kan indebære. Begivenhedens elementer vedrører på forskellige måder digital mobning, og ligger år tilbage. Denne begivenhed fungerer i teksten som en prøvesten for, hvad forskningsetik kan være, når det ikke alene drejer sig om den akutte in situ etik. Teksten strækker sig igennem besværligheden i begivenheden, og vil fra første side handle, ikke alene om forskningsetik, men om de tidstråde, der forsinker svaret. Ved at afsøge begivenheden gennem læsning af Maria Tumarkin, Maria Puig de la Bellacasa, Astrid Schrader og Lauren Berlants tænkning, bliver det med års forsinkelse muligt at formulere artiklens bud: at forskningsetisk ansvar kan forstås som modtagelighed, og det overhovedet at give sig af med at svare, at forskningssvare. At svare-an kunne man sige, også selvom det sker med forsinkelse.

Nøgleord:

Forskningsetik, affekt, temporalitet, begivenhed, digital mobning, care