Når vurderinger af børneliv mindsker børns og professionelles fælles rådighed

Resumé

Denne artikel er en revideret udgave af mit Ph.d. forsvar afholdt 20.juni 2017.

Artiklen er baseret på analyser fra min Ph.d. Afhandling, hvor jeg har undersøgt:

‘Hvordan muliggøres børns fællesskabelse i vug- gestuen, hvor inklusionsbestræbelser og tidlig opsporing udgør et vilkår i det pædagogiske arbejde?’

Den pædagogiske praksis i vuggestuen er præget af bestræbelser på at inkludere samt opspore vanskeligheder i børns liv så tidligt som muligt. Disse bestræbelser stiller sig som konkrete udfordringer for de professionelle i hverdagen, hvor de både skal arbejde med børns forskellige bidrag som ressourcer og samtidig opspore børns ‘mangler’.

Udgangspunktet for artiklen er en opta- gethed af at forstå, hvad vuggestuebørn er fælles om, – hvordan vuggestuebørn bidrager transformerende til udvikling af den pædagogiske praksis samt hvordan børns bidrag får betydning i sammenhæng med de voksnes bestræbelser på at inkludere og opspore bekymringsvækkende børneliv. Med et fokus på børns bidrag som transformerende peges der på hvordan børn og voksnes engagementer må forstås i sammenhæng med hinanden og hvordan børn og voksne er hinandens betingelser. Artiklens analyser baserer sig på et subjektvidenskabeligt perspektiv og en forståelse af at børn og voksne lærer og udvikler sig via deltagelse i sociale praksisser. Via deltagelse kan børn bidrage transformerende til eksisterende praksisser fra forskellige ståsteder. I nogle situationer mødes børnenes bidrag som forstyrrelser fremfor som transformerende bidrag til det fælles vuggestueliv, hvilket må forstås i sammenhæng med børn og voksnes deltagelsesbetingelser samt, hvordan disse betingelser gribes og får konkret betydning. Artiklen peger på hvordan børnenes indflydelse og bidrag i vuggestuens hverdagsarrangementer begrænses og bliver til forstyrrelser i situationer, hvor de professionelle skal evaluere og vurdere børnenes deltagelse. Denne problemstilling skærpes i forbindelse med et vuggestuebarns overgang til børnehave, hvor de professionelles tvivl skal overkommes i bestræbelsen på at skabe ‘sikker viden’. Det tværfaglige samarbejde der opsøges i bestræbelsen på at få hjælp til pædagogernes vurderingsarbejde, synes ikke at bidrage med udvikling af rådighed i dette vurderingsarbejde.

Analyserne i artiklen er baseret på delta- gerobservationer over ca. 10 mdr. af vuggestuebørns fælles liv med hinanden og med de professionelle. Projektet er arrangeret som et praksisforskningsprojekt (Dreier, 1996) med fokus på forskning som gensidige læreprocesser (Højholt & Kousholt, 2011). En del af forskningssamarbejdet har derfor bestået af refleksionsrum afholdt med professionelle, hvor fælles problemstillinger i hverdagen er diskuteret. Endvidere er der foretaget kvalitati- ve interviews med udvalgte professionelle, som har været en stor del af børnenes hverdagsliv i vuggestuen. Som en væsentlig del af projektet er de professionelles tværfaglige samarbejde om bekymringsvækkende børneliv blevet fulgt.