Når faglige krav begrænser lærernes relationer til unge i folkeskolen

Analyse af et udviklingsarbejde centreret om relationer som ’genveje’ til at nå faglige mål

Resumé

Denne artikel er baseret på ph.d.-afhandlingen Praksisudvikling på trods – konfron-teret af konfliktuel praksis i folkeskolen og er en revideret udgave af ph.d.-forsvaret afholdt på DPU i Emdrup d. 17. december, 2021. Artiklen omhandler en udvalgt ana-lyse og diskussion af et udviklingsarbejde, hvor læreren, Karin, arbejder med at styrke relationerne til unge, som ikke deltager aktivt i undervisningen, selv om de er fysisk til stede. Udgangspunktet for udviklingsarbejdet er Karins perspektiver på organisa-toriske, didaktiske og pædagogiske dilemmaer forankret i den konkrete skoles praksis. Derudover de fælles ’produktive behov’ (Osterkamp, 1975-6), dvs. de unge og Karins behov for at udvide deres rådighed over de betingelser, som de både er underlagte af og med til at skabe gennem deres deltagelse i matematikundervisningen. Disse ’pro-duktive behov’ handler i artiklen om at udvide klassens fællesskab, og skabe rum for dialog om både det faglige og det sociale, som en vej til at øge de unges engagement. Især for dem som har sproglige og/eller matematikfaglige vanskeligheder. Gennem artiklen vises, hvordan Karin med reference til en udvalgt forskningsartikel eksperi-menter med at inddrage de unges perspektiver på deres læring og afprøver nye didak-tiske tiltag rettet mod at udvide deltagelsesmulighederne for både Karin og de unge – og ikke mindst relationerne mellem dem indbyrdes. Forskning viser, at arbejdet med relationer i folkeskolen virker som en slags ’ventil’ (Böwadt et al., 2019, s. 82), der mindsker belastningen fra en tids- og ressourcepresset hverdag, hvormed det bliver muligt at udholde paradoksale dobbeltheder i lærerarbejdslivet. Målet med artiklen er at inspirere til udvikling af nye handlemuligheder for lærere, pædagoger, PPR-psykologer og ressourcepersoner, på trods af begrænsninger ved folkeskolens aktu-elle organisering, der understøtter relations-arbejdet, de unges engagement i folke-skolen og udviklingen af et inkluderende læringsmiljø i folkeskolen.

Nøgleord:
Praksisudvikling, praksisforskning, lærer-elev relationer, inkluderende læringsmiljøer