Peerstøtte i en recoveryorienteret praksis

Om paradoksale handlerum og formålsuklarheder i et felt i udvikling

Resumé

Recovery er i stigende grad en politisk prioriteret dagsorden i den danske psykiatri. I den forbindelse er et af initiativerne implementeringen af peerstøtte, som gennem fæl-les erfaring blandt mennesker med brugerbaggrund muliggør et unikt supplement til de fagprofessionelles indsats. I praksis kan det dog opleves udfordrende for de peer-arbejdere, som står med opgaven om at udbrede og levendegøre recovery gennem deres tilstedeværelse på tværs af de psykiatriske indsatser. Med artiklen ønsker vi at undersøge, hvordan peerstøtte konkret udfolder sig i praksis, fra et peerarbejderper-spektiv. Artiklen tager afsæt i en kritisk psykologisk forskningstradition og undersøger med afsæt i deltagerobservationer og interviews med peerarbejdere, hvordan den po-litiske målsætning om recoveryunderstøttende tiltag udspiller sig i praksis, og hvor-dan hverdagslivets konkrete betingelser rammesætter de mulighedsrum som indsat-serne (her peerstøtte) skal implementeres i. Artiklen peger på – og søger at nuancere – hvorledes politiske intentioner risikerer at medføre paradoksale fordringer til prak-tikere (her peerarbejderne), og hvordan det overlader den enkelte med opgaven og ansvaret for at navigere i ofte komplekse handlerum og med uklart opdrag.

Nøgleord:
Peerstøtte, recovery, hverdagslivets politik, psykiatri, praksisparadokser