"Det er som at vente på et tog, der bliver ved med at være forsinket"
- Coronatid fra et unge perspektiv
DOI:
https://doi.org/10.7146/nu.v51i1.140348Resumé
I artiklen er vi optaget af de udfordringer, unge oplevede i de år, der var præget af coronapandemien. Vi retter fokus på unge alderen 15-19 år, der kan siges at være ’på vej ud af familien’, men som på grund af nedlukninger og sociale restriktioner ’sendes hjem i familien’. Med afsæt i Corona som et ’selvfølgelighedsbrud’ og med hverdagsliv og tid som centrale analytiske kategorier sætter vi fokus på coronatiden set fra de unges perspektiv - både forstået som de forskellige tider eller bevægelser som pandemien udgjorde, men også den daglige tid, dvs. hvad det betød for de unges hverdagsliv at skifte et socialt liv uden for familien ud med hjemmeliv og onlineskole. Coronakrisen medførte både flere konflikter i familien, bekymringer, socialt savn og mere ro, nærvær med de nærmeste og nye tanker om fremtiden. I artiklen peger vi på dobbeltheder, dilemmaer og bevægelser over tid i de unges beretninger om, hvad pandemien har medført af sårbarheder og (nye) styrker i de ungeliv, de lever. Til slut perspektiverer vi til aktuelle diskussioner om unges (mis)trivsel og ungdomslivets vilkår.
Nøgleord:
Corona, Covid-19, ungdomsliv, hverdagsliv, tid, familie