Liv i organisationer, affekt og intuition
Om Spinozas filosofi
DOI:
https://doi.org/10.7146/nu.v41i1.136830Resumé
Begreber som følelser og innovativ tænkning er på dagsordenen såvel i organisationsteori og praksis. Artiklen søger, med udgangspunkt i Baruch de Spinozas etik og filosofi, at frem- stille alternative måder at forstå emotionali- tet og tænkning i en organisatorisk sammen- hæng.1 Ofte forstås såvel emotionalitet, som professionel tænkning, blot som individuelle forhold med udgangspunkt i et individualistisk subjektivitetsbegreb. Artiklen forsøger, med Spinoza, at forankre følelser og tænkning og subjektivitet i praksis, og i forhold imellem deltagere – i måder og møder i organisationen.
Det fremhæver at Spinozas filosofi grund- læggende er materialistisk, og inddragelsen af væsentlige materielle forhold i arbejdet i en organisation forbindes til positiv affektiv praksis, som igen er forudsætning for udvikling af intuitiv og innovativ tænkning.
Artiklen rundes af med en perspektivering af Spinozas filosofi i forhold til M. Foucault og G. Deleuzes tænkning. Væsentlige ligheds- punkter i opfattelsen af subjektivitet og individualitet fremhæves. Samtidig fremlægges hvordan den ofte frosne dualitet mellem be- stemthed, orden og subjektivitet som findes hos Foucault og Deleuze, kan overvindes ved at inddrage Spinozas filosofi om måders or- den, møder på grænsen af denne og intuitiv tænkning. Hermed er det artiklens mål at give svar på spørgsmålet om, hvordan der skabes professionelt liv og professionel innovation i organisationer.