Den danske indirekte medium i diakron belysning
DOI:
https://doi.org/10.7146/nfg.v1i30.137956Keywords:
indirekte medium, Interessent, semantisk spaltning, syntaktisk differentieringReferences
Kilder:
Christina-legenden (ca. 1450): efter K4, i Gammeldansk Læsebog, red. af N. Uldaler & G. Wellejus. Københavns Universitet. København: Gyldendal. 1968.
Edvard Brandes, Lykkens Blændværk (1898): Arkiv for Dansk Litteratur, https://tekster.kb.dk/
Leonora Christina, Jammers Minde, del I (1674): Leonora Christinas Jammers Minde (1998), diplomatarisk udgave ved P. L. Hjorth og M.A. Nielsen. København: Det danske Sprog- og Litteraturselskab.
Ludvig Holberg, Dannemarks Riges Historie I (1732): Holbergs skrifter online, http://holbergsskrifter.dk
Ludvig Holberg, Den honette Ambition (1731): Holbergs skrifter online, http://holbergsskrifter.dk
Niels Hemmingsen, Om Ecteskab (1572): Dansk Sprog- og Stilhistorisk Tekstbase, https://duds.nordisk.ku.dk/tekstresurser/dsst/
Provst Frederik Schmidts dagbøger 1817-1819: udgave v. O. Jacobsen & J. Brandt-Nielsen; Det danske Sprog- og Litteraturselskab og Det norske språk- og litteraturselskap; Kbh.: G. E. C. Gad, 1969.
Skånske Lov (ca. 1430): efter E don. var. 136,4° udskrevet af Lars Heltoft 2015 (ikke udgivet)
Sophus Michaëlis, Revolutionsbryllup (1906): Arkiv for Dansk Litteratur, https://tekster.kb.dk/
Litteratur:
Barðdal, J. (2007): The semantic and lexical range of the ditransitive construction in the history of (North) Germanic. Functions of Language 14.1, 9-30. DOI: https://doi.org/10.1075/fol.14.1.03bar
Christensen, L.H. & R.Z. Christensen (2019): Dansk grammatik, 4. udgave. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Colleman, T. (2011): Ditransitive Verbs and the Ditransitive Construction: A diachronic perspective. Zeitschrift für Anglistik und Amerikanistik 59: 387-410. DOI: https://doi.org/10.1515/zaa-2011-0408
GDS: se Hansen & Heltoft (2011).
Hansen, E. & L. Heltoft (2011): Grammatik over det Danske Sprog (GDS). København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Syddansk Universitetsforlag.
Heltoft, L. (2011): Lette pronomeners placering: klise og topologisk integritet. Ny forskning i grammatik 18: 61-80. DOI: https://doi.org/10.7146/nfg.v19i18.23668
Heltoft, L. (2014): Constructional change, paradigmatic structure and the orientation of usage processes. I: Usage-Based Approaches to Language Change. E. Coussé & F. von Mengden (red.). Amsterdam: John Benjamins, 203-241. DOI: https://doi.org/10.1075/sfsl.69.08hel
Heltoft, L. (2019): Fra gammeldansk til nutidsdansk. I: Dansk Sproghistorie bd. III. E. Hjorth et al. (red.). København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 129-225.
Hvilshøj, U. (1999): Refleksivitet i dansk. Sig og sig selv i et typologisk perspektiv. Ny Forskning i Grammatik 6, 81-106. DOI: https://doi.org/10.7146/nfg.v7i6.23996
Høysgaard, J.P. (1752): Methodisk Forsøg til en fuldstændig dansk Syntax. København. (= Danske Grammatikere V. Bertelsen, H. (red.). København: Det danske Sprog- og Litteraturselskab 1919-1920).
Kemmer, S. (1993): The Middle Voice. Amsterdam: John Benjamins. DOI: https://doi.org/10.1075/tsl.23
Nielsen, P.J. & L. Heltoft (under udgivelse): Indexicality across the boundaries of syntax, semantics and pragmatics: The constructional content of the Danish free indirect object. I: Ditransitive Constructions in Germanic Languages: Diachronic and Synchronic Aspects. T. Colleman, M. Rothlisberger & E. Zehentner (red.). Amsterdam: John Benjamins.
Nielsen, P.J. (2018): Få + supinum som interessentkonstruktion i dansk. Ny forskning i grammatik 25, 148-165. DOI: https://doi.org/10.7146/nfg.v26i25.109309
Nielsen, P.J. (2022): The affactive få ‘get’ construction in Danish: Afficiaries, agentivity and voice. Constructions and Frames 14.1, 78-120. DOI: https://doi.org/10.1075/cf.00059.nie
Zúñiga, F. (2011). Why should Beneficiaries be subjects (or objects)? Affaction and Grammatical Relations. I: Case, Animacy and Semantic Roles. S. Kittilä, K. Västi & J. Ylikoski (red.). Amsterdam: John Benjamins, 329-348. DOI: https://doi.org/10.1075/tsl.99.12zun
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfatteren/forfatterne og Dansk Sprognævn har ophavsret til de artikler der bringes i tidsskriftet.