Retningslinjer for forfattere

Indhold

Alle bidrag bliver fagfællebedømt. Redaktionen vil desuden gå i dialog med forfatterne om justeringer og forbedringer i præsentationer, analyser og argumentationer.

Omfang

Maks. 15 sider á 2.250 typeenheder, i alt 33.750 typeenheder, dvs. inkl. mellemrum mellem ordene, bibliografi, noter osv. Pga. publikationens pris er det vigtigt at overholde dette.

Abstractet skal være på 500-800 typeenheder.

Aflevering af manuskript

Manuskriptet indsendes til årets redaktion (bemærk at du ikke skal uploade på tidsskrift.dk). Manuskriptet afleveres i elektronisk form både som Word-fil og som PDF – både første gang det afleveres til redaktionsgruppen, og anden gang når du har indarbejdet eventuelle rettelser efter fagfællebedømmelse. PDF-versionen af din artikel hjælper med at sikre at grafikeren der sætter artiklerne op for os, kan se præcis hvordan du gerne vil have din artikel til at se ud med eventuelle specialtegn, opsætning m.m., som kan gå tabt ved overførslen fra en computer til en anden.

Grafer, tabeller og skemaer bedes medsendt som separate .jpg-, eller .png-filer.

Sprog

Artikler skrives på dansk.

Artikelelementer

Alle artikler består af følgende elementer i denne rækkefølge:

• Titel
• Forfatter
• Abstract
• Nøgleord
• Artiklen
• Om forfatteren 
• Litteratur
• Internetkilder

Format/layout

Skrifttype og -størrelse

Der bruges Times New Roman pkt. 12 til alt, undtagen lydskrift og transskriptioner af samtale. Til sidstnævnte bruges den skrifttype som er konvention i faget (fx er det almindeligt at benytte courier til samtaleanalytiske udskrifter). Abstractet skal være i pkt. 11.

Tankestreger skal være 'mellemstore', og der skal være mellemrum både før og efter, fx:

                                            Comrie – og mange andre lingvister – mener at man kan ...

Titel

Kun første ord skrives med stort begyndelsesbogstav, med mindre der forekommer andre ord der normalt skrives med stort begyndelsesbogstav.

Forfatter

Ved flere forfattere skrives & i stedet for og imellem.

Abstract

Artiklen indledes med et kortfattet abstract på 500-800 typeenheder på engelsk, tysk eller fransk.

Nøgleord

Under abstractet anføres 4-5 nøgleord. De skrives med lille begyndelsesbogstav, inkl. det første ord, bortset fra hvis begyndelsesbogstavet normalt skrives med stort (fx ved navne). Komma er adskillelsestegn, intet slutpunktum, ingen kursiv, fed og ingen understregning.

Overskrift

Der anvendes overskrift til et større afsnit og underafsnit:

                      1.  Indledning

                      2.1.  Morfologi og syntaks

                      2.1.1.  Sideordning og underordning

Bemærk brug af fed, kursiv, punktum og stort begyndelsesbogstav. Efter sidste tal (plus punktum) skal der være to mellemrum hen til selve teksten. Kun det første ord staves med stort, med mindre der forekommer ord der normalt staves med stort. Der skal ikke være punktum efter overskriften.

Bemærk desuden at nummerering af afsnit begynder med 1. (og ikke 0.)

Afsnit

Ved nyt afsnit laves indryk.

Fremhævelse

Forfatterfremhævelser i teksten: fed skrift.

Forfatterfremhævelser i eksempler: understregning eller fed skrift.

Forkortelse

Se Retskrivningsordbogen. 

Teksteksempel og citat

I løbende tekst kursiveres teksteksempler, fx:

Konjunktionen that bruges typisk i nominelle bisætninger (fx He claimed that she wouldn’t leave).

Eksempler udenfor løbende tekst nummereres. Tallet tabuleres ikke, men eksemplet tabuleres hen til første tabulatorstop. Ved grupper af eksempler med samme nummer anbefales bogstaver indenfor parentesen:

(7)                 She gave her sister the tickets.

(8a)               We baked Sam a cake.

(8b)               We baked a cake for Sam.

Brug af citationstegn (der skal være konsekvens i den typografiske udformning af citationstegn):

a)      Dobbelt citationstegn bruges til citater.

b)      Enkelt citationstegn angiver indhold/betydning/noget konceptuelt:

          … polis i betydningen 'stat' ...

c)      Enkelt citationstegn angiver også begreber når man ønsker en særlig markering af at man mener det som begreb:

             … Hallidays 'grammatiske metafor' ...

Længere citater udskilles fra løbende tekst med indrykning i venstre margin. Højre margin holdes.

Når tekst udelades i eksempler og citater, bruges 3 prikker med mellemrum før den første og efter den sidste prik, med mindre der er citationstegn, parentes, komma, spørgsmålstegn eller lignende, således:

                      James ... the second turn

                      James ..."

                      James ...)      

                      James ...,

                      James ...?

Oversættelse og glossering

Eksempler på andre sprog end engelsk og dansk skal oversættes til dansk. Det er ikke et krav at man følger bestemte oversættelses- og glosseringskonventioner (som fx Leipzigkonventionerne), men i den udstrækning det er relevant og nødvendigt for argumentationen i artiklen, bør oversættelserne også forsynes med morfologiske oplysninger.

Hvis der er ord (fx oversættelser) der i artiklens endelige udgave skal stå præcist under hinanden, bedes disse fikseres i forhold til hinanden, så opsætningen ikke ændres når dokumentet sendes fra den ene computer til den anden i redigeringsprocessen. Dette kan fx gøres ved at indsætte eksemplerne og deres oversættelser i en tabel hvor tabellens gitre efterfølgende gøres usynlige, eller ved at bruge tabulatorer.

Henvisning

Henvisning i løbende tekst til eksempel skrives:

                      ... som eksempel (8b) viser ...

                      ... som (8b) viser ...

Når der henvises til konsekutive eksempler, gøres det på en af følgende måder:

                      (8)-(11)        

                      (8) til (11)      (med eller uden 'eksempel' foran).

Når der henvises til 'tabel' og/eller 'figur' i den løbende tekst, skrives det med lille begyndelsesbogstav.

Henvisning til forfattere: efternavn (ofte efterfulgt af parentes med udgivelsesår, eventuelt efterfulgt af kolon, ophold og sidetal):

                      Som påpeget af Lyons (1968) kan man ikke ...

                      Som påpeget af Lyons (1968: 79) kan man ikke ...

Noter

Noter placeres som fodnoter nederst på hver side.

Om forfatteren

Mellem artiklen og litteraturlisten tilføjes oplysninger om bidragyderen.

Fx: NN, ph.d., Institut for sprog på/ved Danmarks Universitet.

Litteratur

Bog:

Efternavn, Fornavn (årstal): Titel i kursiv. By: Forlag.

Fx: Jarvad, Pia (2006): Bevingede ord. København: Gads Forlag

Bog med flere forfattere:

Fx: Colclough, Beechy & Josephine Colclough (1999): A challenge to change. London, England: Thorsons.

Artikel i bog:

Efternavn, Fornavn (årstal): Titel på artiklen i ordinær. I: Titel på værket i kursiv. By: Forlag, xx-xx.

Fx: Jørgensen, Henrik (2021): Man og en – paradigme eller ej? I: Med fornøden agtelse. Festskrift til Jørgen Schack på 60-årsdagen 14. maj 2021. Margrethe Heidemann Andersen & Eva Skafte Jensen (red.). Bogense: Dansk Sprognævns skrifter 52, 185-196.

Artikel i tidsskrift:

Efternavn, Fornavn (forkortet) (årstal): Titel på artiklen i ordinær. Titel på værket i kursiv nr. i ordinær, xx-xx. https://doi.org/10.XXX/XXXXX.XX

Fx: Togeby, Ole (2017): Formel og funktionel grammatik. NyS 52-53, 39-78.

https://doi.org/10.7146/nys.v1i52-53.102677

Bemærk at forkortelsen ”red.” og ”udg.” anvendes uanset værkets sprog.

Internetkilder

Internetadressen skrives ind og i parentes skrives (lokaliseret + dato).

DOI

DOI, Digital Object Identifier, er et fast ID der tildeles en artikel, bog eller andet materiale. DOI-nummeret ændrer sig ikke, i modsætning til hvad man kan opleve med internetadresser.

DOI-nummeret indsættes altid til slut i referencen. For de artikler der både har et DOI og en URL anbefales det kun at anvende DOI. (Se eksempel under Artikel i tidsskrift).