<em>Hvad er det for en konstruktion?</em> Om den diskontinuerte <em>hvad for</em>-konstruktion i dansk

Abels, K. (2003): Successive cyclicity, anti-locality, and adposition stranding. Storrs, CT: University of Connecticut, ph.d.-afhandling.

Becker-Christensen, C. (2010): Dansk syntaks. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Beermann, D.A. (1997): Syntactic discontinuity and predicate formation: A study in German and comparative Germanic syntax. Brabant: Katholieke Universiteit.

Bennis, H. (1983): A case of restructuring. I: Linguistics in the Netherlands. H.Bennis & W. van Lessen (red.). Dordrecht: Foris, 9-19.

Börjars, K. (1992): D selecting a PP complement in Germanic languages. I: Workshop on the Scandinavian noun phrase. Papers from the Workshop the Scandinavian noun phrase. A. Holmberg (red). Umeå: Umeå Universitet, 1-19.

Christensen, L.H. & R.Z. Christensen (2019 [2005]): Dansk grammatik. 4. udg. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Christensen, M.H. (2019): Sætningskløvninger i moderne talt dansk. Danske talesprog 19, 37-76.

Corver, N. (1991): The internal syntax and movement behavior of the Dutch ‘wat voor’-construction. Linguistische Berichte 133, 190-228.

Corver, N. (2006): Subextraction. I: The Blackwell companion to syntax. M.Everaert & H. van Riemsdijk (red.). Malden, MA: Blackwell, 566-600.

Den Besten, H. (1985): The ergative hypothesis and free word order in Dutch and German. I: Studies in German grammar. J. Toman (red.), Studies in German Grammar. Dordrecht: Foris, 23-64.

Den Danske Ordbog = https://ordnet.dk/ddo/

Diderichsen, P. (1976 [1946]): Elementær dansk grammatik. 3. udg. Køben-havn: Gyldendal.

Hansen, Aa. (1967): Moderne dansk: I, III. København: Grafisk Forlag.

Hansen, E. (1995): Sætningskløvning i moderne dansk. Danske Studier 90, 126-146.

Hansen, E. & L. Heltoft (2019 [2011]): Grammatik over det danske sprog. 2. udg. Århus: Syddansk Universitetsforlag.

Heltoft, L., E.S. Jensen, I.E. Mørch & J. Schack (2020): Grammatiske termer. Bogense: Dansk Sprognævn.

Hoekstra, T. (1984): Transitivity: Grammatical relations in government-binding theory. Dordrecht: Foris. doi:https://doi.org/10.1515/9783112420003.

Kjeldahl, A. (2010): The syntax of quirky verbal morphology. Aarhus: Aarhus Universitet, ph.d.-afhandling.

Koster, J. (1987): Domains and dynasties: The radical autonomy of syntax. Dord-recht: Foris.

Leu, T. (2007): A note on What for split. NYU Working papers in linguistics 1, 1-20.

Leu, T. (2008): What for internally. Syntax 11(1), 1-25. doi.https://doi.org/org/10.1111/j.1467-9612.2008.00113.x.

Lie, S. (1982): Discontinuous questions and subjacency in Norwegian. I: Readings on unbounded dependencies in Scandinavian languages. E. Engdahl & E. Ejerhed (red.). Umeå: Almqvist & Wiksell, 193-204.

Lundskær-Nielsen, T. & P. Holmes (2010): Danish: A comprehensive grammar. Abingdon & New York: Routledge.

Mikkelsen, K.M. (1975 [1911]): Dansk ordföjningslære med sproghistoriske tillæg. Håndbog for viderekomne og lærere. København: Lehmann & Stages Forlag.

Pafel, J. (1996): Die syntaktische und semantische Struktur von ’was für’- Phrasen. Linguistische Berichte 161, 37-67.

Teleman, U. (1969): Definita och indefinita attribut i nusvenskan. Lund: Studentlitteratur.

Togeby, O. (2003): Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære. København: Gads Forlag.

Vikner, S. (1995): Verb movement and expletive subjects in the Germanic languages. New York & Oxford: Oxford University Press.

Winkler, S, J. Radó & M. Gutscher (2016): What determines ‘Freezing’ effects in was-für split constructions? I: Quantitative approaches to grammar and grammatical change: Perspectives from Germanic. V. Gast & A. Zeldes (red.). Berlin & Boston: De Gruyter Mouton, 207-232. doi:https://doi.org/10.1515/9783110401929-011.

Wiwel, G.H. (1901): Synspunkter for Dansk Sproglære. København: Det nordiske Forlag Ernst Bojesen.

Naturligt forekommende data :

Aristophanes (1825): Aristophanes’s Komedier. Første Deel. Oversat af Johan Krag. Odense: S. Hempel.

Høgh, J. (2021): Kaj Munk: “Krigens Prædikener. 1940 - 1944”. Munkiana 70, 10-25.

KorpusDK i CoREST

Nielsen, F.V. (2007): Musik og bevidsthed: et fænomenologisk perspektiv. En teori om musik som et mangespektret meningsunivers – med reference til meningsdimensionen ‘musikalsk spænding’. Psyke & Logos 28(1). 61-85. doi:https://doi.org/10.7146/pl.v28i1.8345.

Thuesen, F., R. Bille & M.J. Pedersen (2017): Styring af den kommunale beskæftigelsesindsats. Instrumenter, motivation og præstationer. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

https://www.heste-nettet.dk/forum/5/11644/11644/

https://www.koebenhavn-hulboring.dk/hvad-er-forskel-paa-bor-og-bor/

https://www.kristeligt-dagblad.dk/leder/eu-savner-identitet

https://soundvenue.com/musik/2017/03/chinah-har-sluppet-kontrollen-paa-ny-ep-produktionen-tog-form-paa-bagsaedet-af-en-bil-paavej-til-sverige-246221

https://ugeavisen.dk/soenderborg/artikel/kan-du-se-hvad-der-er-forfisk

http://www.volvosnak.dk/phpbb3/viewtopic.php?f=3&t=11705