Nøgleord
flersprogede elever
Mellemtrinnet
Citation/Eksport
Resumé
Abstract: I artiklen præsenteres et forsknings- og udviklingsprojekt om sprogpædagogiske tilgange i naturfagsundervisningen til støtte for især flersprogede elever. Projektet udvikler undervisning der understøtter elevers deltagelsesmuligheder, faglige forståelse og tilhørende fagsprog på mellemtrinnet. Det tager afsæt i en socialkonstruktivistisk læringsforståelse hvor sproglige interaktioner ses som afgørende for at skabe adgang til det faglige stof. Formålet er dels at introducere semantiske bølger som analyseredskab, dels at vise hvordan viden om de semantiske bølger har øget læreres opmærksomhed på tre niveauer af naturfaglig viden og ansporet dem til at integrere sproglige aktiviteter som en naturlig del af natur/teknologi-timerne.
Referencer
Andersen, D., Jakobsen, V., Jensen, V. M., Nielsen, S. S., Zacho Pedersen, K. C., Petersen, D. S. & Thorsen, K. M. (2012). Indsatser for tosprogede elever – kortlægning og analyse. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Barab, S. & Squire, K. (2004). Design-Based Research: Putting a Stake in the Ground. The Journal of the Learning Sciences, 13(1), 1‑14. https://doi.org/10.1207/s15327809jls1301_1
Bayer, M. & Chouliaraki, S. L. (red.) (2001). Basil Bernstein – pædagogik, diskurs og magt. Akademisk Forlag.
Besterman, K., Williams, T. O. & Ernst, J. (2018). STEM Teachers’ Preparedness for English Language Learners. Journal of STEM Education: Innovations & Research, 19(3), 33‑39.
Beuchert, L., Christensen, V. T., Sidsel, O. & Jensen, V. (2020). PISA Etnisk 2018 – PISA 2018 med fokus på elever med indvandrerbaggrund.
Bleses, D., Højen, A., Jensen, P., Rathe, A. B., Boisen, L. A., Nielsen, H. & Jensen, C. H. (2019). Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen.
BUVM. (2016). Sproglig udvikling – intro introduktion til det tværgående tema sproglig udvikling. EMU – Danmarks Læringsportal. Børne- og Undervisningsministeriet.
BUVM. (2019). Natur/teknologi – faghæfte 2019 (2. reviderede udg.). Børne- og Undervisningsministeriet.
BUVM. (2020). Kompetencedækningen i folkeskolen 2019/20 er steget med 0,8 procentpoint. Børne- og Undervisningsministeriet: Styrelsen for IT og Læring.
Chall, J. S., Jacobs, V. A. E. & Baldwin, L. (1990). The Reading Crisis: Why Poor Children Fall Behind. Harvard University Press.
Christie, F. & Derewianka, B. (2008). School Discourse: Learning to Write across the Years of Schooling. Continuum.
Dankenbring, C. A., Guzey, S. S. & Bryan, L. A. (2023). Legitimation Code Theory as an Analytical Framework for Integrated STEM Curriculum and Its Enactment. Research in Science Education, 0123456789. https://doi.org/10.1007/s11165‑023‑10103-y
Derewianka, B. (2016). Vilde med sten – indskolingsbørn på opdagerfærd i geologiens sprog. I: M. V. Christensen (red.), Genrepædagogik – og andre veje i læse- og skriveundervisningen (s. 35‑56). Hans Reitzels Forlag.
Georgiou, H. (2016). Putting Physics Knowledge in the Hot Seat: The Semantics of Student Understandings of Thermodynamics. I: K. Maton, S. Hood & S. Shay (red.), Knowledge-Building: Educational Studies in Legitimation Code Theory (s. 176‑192). Routledge.
Georgiou, H., Maton, K. & Sharma, M. (2014). Recovering Knowledge for Science Education Research: Exploring the “Icarus Effect” in Student Work. Canadian Journal of Science, Mathematics and Technology Education, 14(3), 252‑268. https://doi.org/10.1080/14926156.2014.935526
Gibbons, P. (2016). Styrk sproget, styrk læringen – sproglig udvikling og stilladsering i flersprogede klasserum. Samfundslitteratur.
Gitz-Johansen, T. (2006). Den multikulturelle skole – integration og sortering. Roskilde Universitetsforlag.
Hjarsen, C. F., Martens, A., Ahrensberg, N., Asmussen, M. & Noer, D. B. (2020). Minoritetsetniske børn og unges motivation, præferencer og præstationer inden for naturfag og naturfagsvidenskabelige uddannelser. Mino Danmark.
Illeris, K. (2012). Kompetence – hvad, hvorfor, hvordan? (2. udg.). Samfundslitteratur.
Jacobsen, G. K. & Mulvad, R. (2022). Ind i naturfag – fra tekster til naturfaglig kompetence. Akademisk Forlag.
Kirk, S. (2017). Waves of Reflection: Seeing Knowledges in Academic Writing. I: J. Kemp (red.), EAP in a Rapidly Changing Landscape: Issues, Challenges and Solutions (s. 109‑118). Garnet Publishing.
Knudsen, S. K. & Wulff, L. (2021). Sprog i fag. I: S. K. Knudsen & L. Wulff (red.), Kom ind i sproget – flersprogede elever i fagundervisning (2. udg., s. 15‑38). Akademisk Forlag.
Lee, O. (2005). Science Education With English Language Learners: Synthesis and Research Agenda. Review of Educational Research, 75(4), 491‑530. https://doi.org/10.3102/00346543075004491
Lee, O., Quinn, H. & Valdés, G. (2013). Science and Language for English Language Learners in Relation to Next Generation Science Standards and with Implications for Common Core State Standards for English Language Arts and Mathematics. Educational Researcher, 42(4), 223‑233. https://doi.org/https://doi.org/10.3102/0013189X13480524
Macnaught, L., Maton, K., Martin, J. R. & Matruglio, E. (2013). Jointly Constructing Semantic Waves: Implications for Teacher Training. Linguistics and Education, 24, 50‑63. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.linged.2012.11.008
Martin, J. R. & Rothery, J. (1980). Write It Right (Paper 2; Working Papers in Linguistics).
Maton, K. (2014). Knowledge and Knowers: Towards a Realist Sociology of Education. I: Knowledge and Knowers: Towards a Realist Sociology of Education. Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203885734
Millar, R. (2014). At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag. I: S. Tougaard & L. H. Kofod (red.), Metoder i naturfag – en antologi (2. udg., s. 67‑74). Experimentarium.
Mork, S. M. (2016). Å diskutere som del af utforskende arbejd i naturfag. I: M. Ødegaard, B. S. Haug, S. M. Mork & G. O. Sørvik (red.), På forskerføtter i naturfag (s. 92‑115). Universitetsforlaget.
Mouton, M. & Archer, E. (2019). Legitimation Code Theory to Facilitate Transition from High School to First-Year Biology. Journal of Biological Education, 53(1), 2‑20. https://doi.org/10.1080/00219266.2017.1420681
Mulvad, R. (2016). Sprogbaseret pædagogik, genrepædagogik. Sprogforum, 63, 12‑23.
NVL. (2021). Indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder. Nationalt Videncenter for Læsning.
Polias, J. (2020). Fagsprog i naturfag – at læse, skrive og “gøre” videnskab. Akademisk Forlag.
Rambøll & KP. (2019). Undersøgelse af kompetencebehov blandt naturfagslærere i grundskolen – delopgave A og B. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Rose, D. (2011). Beating Educational Inequality with an Integrated Reading Pedagogy. I: F. Christie & A. Simpson (red.), Literacy and Social Responisibility: Multiple Responsibilities. Equinox.
Sacks, H., Schegloff, E. A. & Jefferson, G. (1974). A Simplest Systematics for the Organization of Turn-Taking for Conversation. Language, 50(4), 696‑735. https://doi.org/10.2307/412243
Schleppegrell, M. J. (2004). The Language of Schooling: A Functional Linguistics Perspective. Erlbaum.
Sigsgaard, A.-V. M. & Jacobsen, S. K. (2021). Semantiske bølger – analytisk redskab og didaktisk princip. I: S. K. Knudsen & L. Wulff (red.), Kom ind i sproget – flersprogede elever i fagundervisningen (2. udg., s. 73‑90). Akademisk Forlag.
Sigsgaard, A.-V. M., Lohse, D. M. & Skinhøj, K. (2023). Sproglige aktiviteter med fagligt indhold – puslesætninger i natur-teknologiundervisningen. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 76, 63‑74.
Tobiassen, H. (2014). Den sproglige dimension i undervisningen – at arbejde med det faglige i en sproglig ramme. I: H. Tobiassen (red.), Løft læringen – brug sproget. Erfaringer fra projekt uddannelsesløft (s. 28‑40). Aalborg Ungdomsskole.
Vestergaard, A. (2017). Dybt dyk i fagene med q-tavlen. Liv i Skolen, 1, 62‑70.
Østergaard, W. (2021). Registerkontinuum – et værktøj til planlægning og refleksion. I: S. K. Knudsen & L. Wulff (red.), Kom ind i sproget – flersprogede elever i fagundervisning (2. udg., s. 51‑72). Akademisk Forlag.