STEM er på den uddannelsespolitiske dagsorden i hele verden. Men det er stadig uklart hvordan STEM-undervisning skal operationaliseres i en dansk kontekst.
Det kommer bogen STEM-didaktik nu med et bud på. I årets tredje MONA giver Maria Møller sit bud på fem særlig relevante nedslag fra bogen. I anmeldelsen får du også hendes forslag til hvordan studerende, pædagoger og undervisere kan inddrage bogen som afsæt til at komme i gang med at udvikle og gennemføre STEM-aktiviteter.
Elever hænger fast i deres regnestrategier
I denne udgave af MONA er der fokus på matematikken. Du får fire artikler samt en kommentar og en boganmeldelse.
Det er et centralt element i matematikundervisning at give elever kendskab til flere regnestrategier så de kan vælge den mest hensigtsmæssige til opgaven. Men i praksis har elever tendens til at holde fast i de samme strategier, viser Lóa Björk Jóelsdóttir og Pernille Bødtker Sunde i artiklen “Adaptivitet og fleksibilitet – addition og subtraktion med flercifrede tal”. Selvom lærere og skoler i disse år har et større fokus på adaptiv fleksibilitet, er der stadig et stykke vej igen, vurderer forfatterne.
Strategiske brætspil som Othello kan bruges til at udvikle og styrke elevers matematiske ræsonnementskompetence. Det skriver Emilie Madeline Hersaa Nehammer, Anna Louise Eriksen og Erik Ottar Jensen i artiklen “Udvikling af matematisk ræsonnementskompetence gennem brætspillet Othello”. Aktiviteter omkring spillet kan skabe en platform der giver elever mulighed for at øve sig i at fremsætte argumenter, som er karakteriseret ved en logisk progression, indeholder matematiske aspekter og er baseret på geometriske mønstre.
Geometri og gamle tekster
Hvordan bruger gymnasiets matematiklærere deres uddannelse? Det undersøger Carl Winsløw og Katrine Fredensborg Dedenroth i artiklen af samme navn. Ca. 1/4 af lærerne angiver at bruge viden fra universitetet i forbindelse med undervisningen i høj eller meget høj grad, mens godt halvdelen angiver nogen grad af brug. Resultaterne viser at både international forskning og danske læreres erfaringer bør inddrages systematisk i overvejelser af hvordan universitetsuddannelsen kan bidrage til at styrke matematikundervisningen i gymnasiet, skriver forfatterne.
I artiklen “Matematisk argumentation, geometri, gamle tekster og GeoGebra” argumenterer Marianne Thomsen for at arbejde med samspillet mellem matematikhistoriske originalkilder og digitale teknologier. Artiklen lægger op til at arbejde aktivt med logbøger hvis og når man vil skabe situationer der understøtter elevernes muligheder for at udvikle deres ræsonnementskompetence.
Katastrofale tal
Andelen af lærerstuderende der vælger Geografi som fag er katastrofalt lave. Det skriver Keld Conradsen, Poul Kristensen og Jette Reuss Schmidt i en kommentar til Brian Krog Christensens “Hvad får eleverne til at vælge de naturvidenskabelige studieretninger i gymnasiet?“, fra MONA 2024(2). Udfordringen skyldes blandt andet forældede og fejlagtige idéer om at geografi handler om at kende lande, byer, hovedstæder, floder og bjerge, skriver forfatterne der vil bryde fagets negative arv.
Dette nummer er iøvrigt det næst-sidste MONA nummer der udkommer fysisk. Du kan læse om MONAs overgang til ret digitalt tidsskrift her.