Jagten på professionelle øjenvidner Politikens anvendelse af Twitter i dækningen af bombeangrebet ved Boston Marathon

Authors

  • Emil Hobel Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmark

DOI:

https://doi.org/10.7146/journalistica.v10i1.24889

Abstract

I denne artikel undersøges politiken.dk’s anvendelse af Twitter i forbindelse med dækningen af bombeangrebet ved Boston Marathon i april 2013. Med udgangspunkt i Axel Bruns’ teori undersøges det, hvorvidt og i hvilken udstrækning den professionelle journalist, der dækkede sagen, påtager sig rollen som gatewatcher og gør brug af brugerinddragelse i processen. Analysen viser, at den ansvarlige journalist overvåger og filtrerer Twitter for information og indhold om sagen, men at processen ikke præges af Bruns’ idealer om flerperspektiveret nyhedsdækning og øget brugerdeltagelse, men i stedet af ønsket om en troværdig realtidsdækning af sagen. Twitter fremstår i denne case derfor i mere udpræget grad som et værktøj til at udvikle breaking news-genren og den bagvedliggende praksis.

Downloads

Published

2016-11-29

How to Cite

Hobel, E. (2016). Jagten på professionelle øjenvidner Politikens anvendelse af Twitter i dækningen af bombeangrebet ved Boston Marathon. Journalistica, 10(1). https://doi.org/10.7146/journalistica.v10i1.24889

Issue

No. 1 (2016): Åbent Tema

Section

Articles

License

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  1. Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
  2. Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
  3. Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).