Ekspertkilder i dansk klimajournalistik
”Partseksperter” og aktivisme i klimajournalistikken
DOI:
https://doi.org/10.7146/journalistica.v18i1.140327Nøgleord:
klimajournalistik, partseksperter, tænketanke, aktivisme, handlingsanvisningerResumé
Klimaområdet nævnes ofte som et eksempel på ‘post-normal science’ – et stærkt politiseret felt, hvor forskning, holdninger og værdier i mange tilfælde er viklet ind i hinanden. I forlængelse heraf er begrebet post-normal science communication blevet anvendt til at indikere, at den journalistiske objektivitetsnorm udfordres og gradvist erstattes af en mere aktivistisk tilgang. Nyere forskning peger dog på, at journalistisk aktivisme generelt ikke accepteres som norm af klimajournalister. Men ser vi alligevel en glidning i den journalistiske praksis i retning af aktivisme i kildevalg og måden kilderne bruges på? Det undersøger denne artikel via en kvantitativ indholdsanalyse af 200 artikler fra fire specialiserede klimamedier og -redaktioner. Analysen viser, at privatansatte ikke-forskere anvendes hyppigt som ekspertkilder. Næsten fire ud af 10 privatansatte ekspertkilder kommer fra tænketanke. Heraf er CONCITO den med afstand mest brugte kilde. Disse “partseksperter” optræder oftest i rollen som ekspert uden at skulle legitimere egen status som ekspert gennem ny viden. Samlet set peger analysen på, at klimajournalistikken i vid udstrækning giver stemme og autoritet til partseksperter, og at både offentligt ansatte forskere og privatansatte ikke-forskere ofte bruges i handlingsanvisende funktioner, altså forskellige former for journalistisk aktivisme. Det peger på en mulig diskrepans mellem klimajournalisters rolleopfattelse og journalistiske praksis.
Referencer
Albæk, E. & Munk Christiansen, P. & Togeby, L. (2004). Eksperter i me-dierne: Dagspressens brug af forskere 1961-2001. Magtudrednin-gen.
Albæk, E. et al. (2009). Eksperter i valgkamp: Proces eller indhold? Journalistica, 3(1), 86-102. https://doi.org/10.7146/journalistica.v3i1.2035
Albæk, E. (2011). The interaction between experts and journalists in news journalism. Journalism 12(3), 335–348. https://doi.org/10.1177/1464884910392851
Andersen, K. & Larsen, E. G. (2016). Hvilken periode skal analyseres? Uge 46 som dataindsamlingsstrategi i journalistikforskningen. Journalistica, 10(1), 126-146. https://doi.org/10.7146/journalistica.v10i1.24891
Anderson, A. (2017). Source influence on journalistic decisions and news coverage of climate change. In M. C. Nisbet, S. S. Ho, E. Mar-kowitz, S. J. O'Neill, M. S. Schäfer, & J. Thaker (Eds.), Oxford Re-search Encyclopedia of Climate Science. Oxford: Oxford University Press.
Areia, N. P. & Intrigliolo, D. & Tavares, A. & Mendes, J.M. & Sequeira, M.D. (2019). The role of media between expert and lay knowledge: A study of Iberian media coverage on climate change. Science of Total Environment, 682: 291-300. https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2019.05.191
Arnoldi, J. D. (2005). (Medieskabt) Ekspertise i medierne. Dansk Soci-ologi, 16(3), 9-24. https://doi.org/10.22439/dansoc.v16i3.725
Blach-Ørsten, M. & Kristensen, N.N. (2016). Think tanks in Denmark–Media visibility and Network Relations. Politik, 19(1): 22-42. https://doi.org/10.7146/politik.v19i1.27399
Blom, J. N. & Rønlev, R. & Reinecke Hansen, K. & Kruse Ljungdalh, A. (2021). The Potentials and Pitfalls of Interactional Speculations by Journalists and Experts in the Media: The Case of Covid-19. Jour-nalism Studies, 22(9), 1142-1160. https://doi.org/10.1080/1461670X.2021.1925950
Boyce, T. (2007). Journalism and Expertise. Journalism Studies, 7(6), 889-906. https://doi.org/10.1080/14616700600980652
Bray, D. & von Storch, H. (2017). The normative orientations of cli-mate scientists. Science and Engineering Ethics 23 (5), 1351–1367. https://doi.org/10.1007/s11948-014-9605-1.
Bro, P. (1998). Journalisten som aktivist. Om presse, politik og demo-kratisk dialog. Fremads Debatbøger.
Bro, P. (2004). Aktionsjournalistik. Historie, holdning og håndværk. Syddansk Universitetsforlag.
Bro, P. (2012). Historien om den nyttige nyhedsformidling. In U. Haa-gerups En Konstruktiv Nyhed, (pp. 129-143). Forlaget Ajour.
Brüggemann, M. (2017). Shifting roles of science journalists covering climate change. In M. C. Nisbet, S. S. Ho, E. Markowitz, S. J. O'Neill, M. S. Schäfer, & J. Thaker (Eds.), Oxford Research Encyclopedia of Climate Change Communication. https://doi.org/10.1093/acrefore/9780190228620.013.354
Brüggemann, M., & Engesser, S. (2014). Between consensus and deni-al: Climate journalists as interpretive community. Science Com-munication, 36(4), 399–427. https://doi.org/10.1177/1075547014533662
Brüggemann, M. & Lörcher, I. & Walter, S. (2020). Post-Normal Science Communication: Exploring the Blurring Boundaries of Science and Journalism. Journal of Science Communication 19(3). https://doi.org/10.22323/2.19030202
Douglas, A. L. & Caburnay, A. C. & Cohen, L. E. (2011). How Much Is Enough? New Recommendations for Using Constructed Week Sampling in Newspaper Content Analysis of Health Stories. Communication Methods and Measures, 5:1, 76-91. DOI: 10.1080/19312458.2010.547823
Duarte, K., & Eide, E. (2018). Når vitenskapen skal «ut». Norsk Medie-tidsskrift, 25(3), 01–18. https://doi.org/10.18261/issn.0805-9535-2018-03-02
Eskjær, M. F. (2019). Et tabt årti? Dansk klimadækning siden COP15. Politik, 22(3). https://doi.org/10.7146/politik.v22i3.117726
Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. In Kvalitative metoder (pp. 463–487). Hans Reitzels Forlag.
Friedman, S. M. (2015). The changing face of environmental journal-ism in the United States. In A. Hansen & R. Cox (Eds.), The Routledge Handbook of Environment and Communication (pp. 144–157). Oxon: Routledge.
Funtowicz, S. O. & Ravetz, J. R. (1993). Science for the post-normal age. Futures 25 (7), 739–755. https://doi.org/10.1016/0016-3287(93)90022-L
Hayes, A. F. & Krippendorff, K. (2007). Answering the Call for a Stand-ard Reliability Measure for Coding Data. Communication Methods and Measures, 1(1), 77-89. https://doi.org/10.1080/19312450709336664
Hopmann, D. N. (2014). Casevalg og repræsentativitet: Hvem eller hvad skal jeg undersøge? In D. N. Hopmann & M. Skovsgaard, Forskningsmetoder i journalistik og politisk kommunikation (pp. 43-60). Hans Reitzels Forlag.
Johansen, K. R. & Johansen, J. D. (2022). Ekspertkilder i landsdækken-de danske dagblade: Hvem er de, og hvilke roller og funktioner optræder de i? Journalistica, 2022, 86-111. https://doi.org/10.7146/journalistica.v16i1.132421
Kelstrup, J. D. (2016). Tænketankes brug af dagbladene som et mar-ked for politiske idéer i Danmark. Politik, 19(1). https://doi.org/10.7146/politik.v19i1.27392
Kelstrup, J. D. (2020). Policyprofessionelle i danske tænketanke: ud-dannelse, erhvervserfaring og synlighed i Folketinget og lands-dækkende aviser. Politica, 52(1), 59–75. https://doi.org/10.7146/politica.v52i1.130798
Lacy, S., Riffe, D., Stoddard, S., Martin, H., & Chang, K.-K. (2001). Sam-ple Size for Newspaper Content Analysis in Multi-Year Studies. Journalism & Mass Communication Quarterly, 78(4), 836-845. https://doi.org/10.1177/107769900107800414
Laursen, B. & Trapp, L. N. (2021). Experts or Advocates: Shifting Roles of Central Sources Used by Journalists in News Stories? Journal-ism Practice, 15:1, 1-18. https://doi.org/10.1080/17512786.2019.1695537
Nicolaisen, P. B. (2022). Role Perceptions in Climate Science Commu-nication. Environmental Communication. https://doi.org/10.1080/17524032.2022.2152848
Nicolaisen, P. B. (2022). A State of Emergency or Business as Usual in Climate Science Communication? A Three-Dimensional Perspec-tive on the Role Perceptions of Climate Scientists, Climate Jour-nalists, and Citizens. Science Communication, 0(0), 1-26. https://doi.org/10.1177/10755470221136220
Nicolaisen, P. B. (2023). Sea Change or Still Water? A triadic analysis of ideal roles, the relevance of science and experience, and quality as-surance in the public climate debate. Politicas ph.d.-serie, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
OECD (2007). Working Party of National Experts on Science and Tech-nology Indicators. Revised Field of Science and Technology (FOS) Classification in the Frascati Manual. DSTI/EAS/STP/NESTI(2006)19/FINAL.
Peters, H. P. (1995). The interaction of journalists and scientific ex-perts: co-operation and conflict between two professional cul-tures. Media, Culture & Society, 17(1), 31-48. DOI:10.1177/016344395017001003
Peters, H. P. (2014). Scientists as Public Experts: Expectations and Re-sponsibilities. In M. Bucchi & B. Trench, Handbook of Public Communication of Science and Technology, 2nd edition (pp. 70-82). Routledge.
Peters, H. P. & Heinrichs, H. (2005). Öffentliche Kommunikation Über Klimawandel Und Sturmflutrisiken: Bedeutungskonstruktion Durch Experten, Journalisten und Bürger. Schriften des For-schungszentrum Jülich.
Riffe, D. & Aust, F. C. & Lacy, R. S. (1993). The Effectiveness of Random, Consecutive Day and Constructed Week Sampling in Newspaper Content Analysis. Journalism Quarterly, 70:1, 133-139.
Schäfer, M. S. & Painter, J. (2020). Climate journalism in a changing media ecosystem: Assessing the production of climate change-related news around the world. WIREs Clim Change. 2021; 12:e675. https://doi.org/10.1002/wcc.675
Schrøder, K. C., Blach-Ørsten, M. & Eberholst, M. K. (2020). Danskernes brug af nyhedsmedier 2020. Roskilde Universitet. Danskernes brug af nyhedsmedier https://doi.org/10.5281/zenodo.4063341
Skovsgaard, M., van Dalen, A. & Bisgaard, K. (2018). Et ædelt fag under stigende pres? Udviklingen i journalisternes professionelle idea-ler og deres opfattelser af det daglige arbejde som journalist 2009-2015. Journalistica 12(1), 4-26. https://doi.org/10.7146/journalistica.v12i1.105539
Sundblad, E.-L. & Biel, A. & Gärling, T. (2009). Knowledge and Confi-dence in Knowledge About Climate Change Among Experts, Jour-nalists, Politicians, and Laypersons. Environment and Behavior, 41(2): 281-302. https://doi.org/10.1177/0013916508314998
Verkest, S. (2023). Negotiating interpretive power: Interpretive prac-tices in journalist-scientist interactions. Journalism 0(0), 1-20. https://doi.org/10.1177/14648849231192149
Weldingh, L. (2023). Begivenhedsstyret eller emnestyret klimajour-nalistik?: En indholdsanalyse af danske dagblades klimadækning mellem 2018 og 2021. Journalistica - Tidsskrift for forskning i journalistik 17(1). https://doi.org/10.7146/journalistica.v17i1.135010
Wien, C. (2014). Commentators on daily news or communicators of scholarly achievements? The role of researchers in Danish news media. Journalism, 15(4), 427-445. https://doi.org/10.1177/1464884913490272
Williams, A. (2015). Environmental news journalism, public relations and news sources. In A. Hansen & R. Cox (Eds.), The Routledge Handbook of Environment and Communication (pp. 197–206). Oxon: Routledge.
Willig, I., Blach-Ørsten, M. & Burkal, R. (2022). What is ‘Good’ Climate Journalism? Public Perceptions of Climate Journalism in Den-mark. Journalism Practice, 16(2-3), 520-539. https://doi.org/10.1080/17512786.2021.2016069
Ytterstad, A. (2011). Klimakrisen utfordrer objektivitetsidealet i norsk journalistikk. Norsk Medietidsskrift, 18(4), 323–344.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Kresten Roland Johansen, Jakob Dybro Johansen
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
