Mellem tilbagetrukket og fremtrædende
Tredjepersonsfortællerens funktioner i nyere skandinavisk fortællende journalistik
DOI:
https://doi.org/10.7146/journalistica.v17i1.137136Nøgleord:
Tredjepersonsfortæller, fortællerfunktioner (Phelan), fortællende journalistik, retorisk narratologiResumé
Tredjepersonsfortælleren er det naturlige førstevalg i fortællende journalistik, men påfaldende lidt studeret i journalistikforskningen. Hvor den journalistiske førstepersonsfortæller i flere nyere studier har været genstand for interesse i såvel nordisk som international sammenhæng, måske netop fordi ”jeg”-formen er et mere kontroversielt valg i journalistik, har tredjepersonfortælleren endnu til gode at tiltrække den samme opmærksomhed. I denne artikel introducerer vi derfor et retorisk-narratologisk blik på tredjepersonsfortælleren og dennes funktioner i fortællende journalistik. Med afsæt i tre eksempler på nyere nordisk fortællende journalistik viser vi hvordan tredjepersonsfortælleren kan træde mere elle mindre tydeligt frem i journalistiske fortællinger alt efter i hvilken grad fortælleren varetager fortællerfunktionerne at berette, fortolke og vurdere på henholdsvis direkte og indirekte vis. Artiklens begrebsapparat og analyser tjener til at tydeliggøre tredjepersonfortællerens betydning som narrativ ressource i fortællende journalistisk og dens samspil med de øvrige narrative ressourcer fortællende journalister har til deres rådighed.
Referencer
Abrahamson, D. (2018). There Be Dragons: The Dangerous Pedagogy of the First Person. Journalism & Mass Communication Educator, 73(3), 358–362. https://doi.org/10.1177/1077695817719138
Anker, N. (2020, 6. november). En kjærlighetshistorie. D2, 10-24.
Bech-Karlsen, J. (2007). Åpen eller skjult: Råd og uråd i fortellende journalistik. Universitetsforlaget.
Berglihn, H. (2021, 27. september). Fortellerpriser til DN. Dagens Næringsliv, 17.
Booth, W. C. (1983). The Rhetoric of Fiction (2. udgave). University of Chicago Press.
Chatman, S. B. (1978). Story and discourse: Narrative structure in fiction and film. Cornell University Press.
Christensen, N. (2023). Midt i fortællingen. En grundbog i audiovisuel dramaturgi. Forlaget Ajour.
Dalviken, L. (2005). Fortællende journalistik i Norden. Forlaget Ajour.
Dilling, L. & Høj, M. L. (2021, 12. og 19. december). Danmarks yngste Dragqueen [TV-dokumentar]. Danmarks Radio.
Genette, G. (1980). Narrative Discourse: An Essay in Method. Cornell University Press.
Harbers, F., & Broersma, M. (2014). Between engagement and ironic ambiguity: Mediating subjectivity in narrative journalism. Jour-nalism, 15(5), 639–654. https://doi.org/10.1177/1464884914523236
Hart, J. (2011). Storycraft: The Complete Guide to Writing Narrative Nonfiction. The University of Chicago Press.
Hvid, M. (2007). Fascinerende fortælling. 3. udgave. Update.
Jørgensen, J. C. (2007). Journalistik med stil. Fra klassiske nyheder til fortælling. Forlaget Ajour.
Jørgensen, K. G. (1994). Litterær analyse—Prosa og lyrik. Gyldendal.
Klo, A., & Horn, K.-S. (2019, 27. april). Joar ble dagens helt: Hoppet i havet og slapp hvalen fri. NRK.no. https://www.nrk.no/tromsogfinnmark/joar-ble-dagens-helt_-hoppet-i-havet-og-slapp-hvalen-fri-1.14530096
Kock, C. (2008). Fortællingens konnotative aspekter: En multidimen-sional synsvinkelsystematik. I C. Kock, Retorisk poetik (s. 145-164). Retorikforlaget.
Kock, C. (2009). Retorikken i nyere tid. I C. Jørgensen & L. S. Villadsen (Red.), Retorik. Teori og praksis (s. 63–83). Samfundslitteratur.
Larsen, G. (2012). Fortæller. I L. H. Kjældgaard, L. Møller, D. Ring-gaard, L. M. Rösing, P. Simonsen, & M. R. Thomsen (Red.), Littera-tur. Introduktion til teori og analyse (pp. 57–69). Aarhus Universi-tetsforlag.
Melberg, A. (2012). Mimesis. I L. H. Kjældgaard, L. Møller, D. Ring-gaard, L. M. Rösing, P. Simonsen, & M. R. Thomsen (Red.), Littera-tur. Introduktion til teori og analyse (pp. 191–198). Aarhus Univer-sitetsforlag.
Moestrup, S., Gaarskjær, J. & Luk, G. (2022). Hvad laver JEG her? En lærebog om at bruge sig selv i journalistikken. Samfundslitteratur.
Nichols, M. (2021). First-Person Journalism: A Guide to Writing Per-sonal Nonfiction with Real Impact. Routledge.
Nordentoft, A. M. (1972). Hovedtræk af dansk grammatik. Syntaks. Gyldendal.
Nordvåg, H. B. (2019, 3. maj). Folket har talt – hvalen skal hete Hval-dimir. NRK.no. https://www.nrk.no/tromsogfinnmark/folket-har-talt-_-hvalen-skal-hete-hvaldimir-1.14536969
Nordvåg, H. B., & Bye, K. S. (2019, 10. juli). Turistene strømmer til for å få et glimt av Hvaldimir. NRK.no. https://www.nrk.no/tromsogfinnmark/turistene-strommer-til-for-a-fa-et-glimt-av-hvaldimir-1.14619082
Olsson, A. (2019, 27. september). Estonia – natten jag inte dog [Radio-dokumentar/Podcast]. Sveriges Radio. https://sverigesradio.se/avsnitt/1362034
Phelan, J. (2005). Living to Tell about It: A Rhetoric and Ethics of Char-acter Narration. Cornell University Press.
Phelan, J. (2011). RHETORIC, ETHICS, AND NARRATIVE COMMUNI-CATION: Or, from Story and Discourse to Authors, Resources, and Audiences. Soundings: An Interdisciplinary Journal, 94(1–2), 55–75. https://doi.org/10.5325/soundings.94.1.0055
Phelan. (2018). Authors, Resources, Audiences: Toward a Rhetorical Poetics of Narrative. Style, 52(1–2), 1. https://doi.org/10.5325/style.52.1-2.0001
Phillips, L. A. (2019). From Major to Minor: Literary Journalism and the First Person. I W. Dow & R. Maguire (Red.), The Routledge Com-panion to American Literary Journalism (pp. 385–396). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315526010-27
Poulsen, I. (2006). Det imaginære rum. MedieKultur: Journal of Media and Communication Research, 22(40), 38–43.
PRIX EUROPA Best European Radio Documentary of the Year 2020. (n.d.) Lokaliseret på https://www.prixeuropa.eu/s/Radio_Doc.pdf
Ryan, M.-L. (2001). The Narratorial Functions: Breaking down a The-oretical Primitive. Narrative, 9(2), 8.
Siddons, E. (2021, 24. marts). The beluga whale who became famous: Aleksander Nordahl’s best photograph. The Guardian. https://www.theguardian.com/artanddesign/2021/mar/24/beluga-whale-famous-hvaldimir-aleksander-nordahls-best-photograph
Stanzel, F. (2004): Nykonstitueringen af de typiske fortællesituatio-ner. I S. Iversen, & H. S. Nielsen (Red.), Narratologi (pp. 51–74). Aarhus Universitetsforlag.
Steensen, S. (2017). Subjectivity as a Journalistic Ideal. I B. K. Fonn, H. Hornmoen, N. Hyde-Clarke, & Y. B. Hågvar (Red.), Putting a Face on it: Individual Exposure and Subjectivity in Journalism (pp. 25–47). Cappelen Damm Akademisk.
Sønnichsen, O., & Kramer, M. (2002). Virkelighedens fortællere. Ny amerikansk journalistik. Forlaget Ajour.
Tulloch, J. (2014). Ethics, trust and the first person in the narration of long-form journalism. Journalism, 15(5), 629–638. https://doi.org/10.1177/1464884914523233
Vindere af TVPRISEN 2023. (n.d.). Lokaliseret på https://tvprisen.dk/media/4hrpq2hp/vinderliste-tvprisen-2023-hjemmside.pdf
Vaaben, L. (2019). Fortællingernes tid. Styrken i fortællende journali-stik. Informations forlag.
van Krieken, K., & Sanders, J. (2021). What is narrative journalism? A systematic review and an empirical agenda. Journalism, 22(6), 1393–1412. https://doi.org/10.1177/1464884919862056
Wahl-Jorgensen, K. (2013). The strategic ritual of emotionality: A case study of Pulitzer Prize-winning articles. Journalism: Theory, Prac-tice & Criticism, 14(1), 129–145. https://doi.org/10.1177/1464884912448918
Wolfe, T., & Johnson, E. W. (1973). The New Journalism. London: Pica-dor.
Aare, C. (2021). Reportaget som berättelse: En narratologisk undersök-ning av reportagegenren. Institutionen för kultur och estetik, Stockholms Universitet.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2023 Rasmus Rønlev, Susanna Sommer
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
