Hvad er vinklen?
En kortlægning og diskussion af vinkelbegrebets flertydighed i danske journalistiske lærebøger
DOI:
https://doi.org/10.7146/journalistica.v18i1.133960Nøgleord:
Vinkel, fagterm, flertydighed, journalistiske lærebøger, fokus, synsvinkel, påstand, budskab, sprogspilResumé
Blandt journalister er der en erkendelse af, at fagtermen ‘vinkel’ er præget af flertydighed. Flertydigheden udfordrer den, der skal tilegne sig den journalistiske fagterminologi – og dermed faglighed. Forfatteren kortlægger vinkelbegrebets betydninger ved at nærlæse passager, hvor begrebet optræder, i 30 nyere danske lærebøger i journalistik. Hun finder fire forskellige definitioner: Vinkel i betydningen fokus, synsvinkel, påstand og budskab. Forfatteren klarlægger definitionernes forskellige forståelsesrammer og viser, hvordan de hver især indfanger centrale journalistfaglige kompetencer i det praktiske arbejde med at vinkle en historie. Det leder til påstanden om, at det er mere produktivt at fastholde begrebets flertydighed end at begrænse den. Med afsæt i Wittgensteins sprogspilsteori argumenteres for, at de eksisterende definitioner hver for sig giver et brugbart svar på, hvad en vinkel er, og tilsammen indfanger den alsidighed af aktiviteter og refleksioner, der indgår i en systematisk journalistisk vinklingspraksis. Det omsættes til en ny, mere rummelig definition på vinkelbegrebet.
Referencer
Andersen, I. (2019). Den skinbarlige virkelighed. Vidensproduktion i samfundsvidenskaberne (6. udgave). Samfundslitteratur.
Bjerg, L. (2009). Den gode journalist: Etik, værdier og kvalitet i journalistik. Ajour.
Bjerg, L. (2015). Som man spørger … Det journalistiske interview (2. udgave). Samfundslitteratur.
Bjerre, M. & Kvam, H. (2020). Grib Journalistikken. DJØF Forlag.
Bjerre, M. & Hvid, M. (2015). Forelsket i vinklen: Om fikseringsfejl hos journalister. Ajour.
Brennen, B. (2000). What the Hacks Say. The Ideological Prism of U.S. Journalism Texts. Journalism, 1(1), 106-113.
Entman, R. M. (2015). Framing: Til afklaring af et spredt paradigme. Oversat af Stig Hjarvard. Mediekultur, 58, 115-123.
Frandsen, F. (2013). Budskab. I G. Agger, N. Nørgaard Kristensen, P. Jauert & K. Schrøder (red.), Medie- og kommunikationsleksikon (www.medieogkommunikationsleksikon.dk). Samfundslitteratur.
Frederiksen, K. (2012). Alene med et kamera: Videojournalistens virkelighed (4. udgave). Ajour.
Gabrielsen, J. (2008). Topik: Ekskursioner i retorikkens toposlære. Retorikforlaget.
Gravengaard, G. (2010). Journalistik i praksis: Valg og fravalg af nyhedsideer. Samfundslitteratur.
Gravengaard, G. & Rimestad, L. (2015). Journalist i praktik. Samfundslitteratur.
Gravengaard, G. & Rimestad, L. (2016). 'Is this a good news story?' Developing Professional Competence in the Newsroom. I J. F. Hovden, G. Nygren & H. Zilliacus-Tikkanen (red.), Becoming a Journalist: Journalism education in the Nordic countries (s. 289-305). Nordicom.
Hvid, M. (2008). Skriv! – Gode tekster er lette at skrive. Ajour.
Høj, E. (2021, 19. februar). Undersøgelse: To ud af tre jordemødre har overvejet at forlade deres stillinger på fødegangene. Information, Sektion 1.
Isager, C. (2015). Haderen, elskeren og læseren: Holdning, underholdning og pædagogisk potentiale i essayistisk skrivelitteratur. Journalistica, (1), 4-23.
Jensen, L. B. (2013). Den journalistiske automatskrift – når sproglige normer bliver til sproglige dogmer. Journalistica, 7(1), 141-171.
Jønch-Clausen, H., & Lyngbye, L. (2007). Hvad er fairness? Journalistica, 2(5), 91-108.
Jørgensen, C. & Onsberg, M. (2023). Praktisk argumentation (4. udgave). Nyt Teknisk Forlag.
Jørgensen, P. S. & Rienecker, L. (2019). Skriv lærebøger. Samfundslitteratur.
Kehlet, K. (2022, 22. november). Analyse: Jordemødrenes løn halter efter sygeplejerskerne. Berlingske, Sektion 2 (Business).
Kinch-Jensen, A. (2001). Forankring fryder: Journalistisk fortælleteknik. DR Multimedie og Ajour.
Kramhøft, P. (2000). Journalistik med omtanke: Arbejdsmetoder i udredende og analytisk journalistik. Ajour.
Larsen, M. (2018). Skriv lettere end du tror: Tænk. Skriv. Rediger. Ajour.
Larsen, P. H. (2003). De levende billeders dramaturgi. Bind 2: TV. DR.
Larsen, R. S. & Frederiksen, K. (2014). Skarpt skåret – sådan fortæller du en tv-historie. Ajour.
Lauritzen, F. W. (2021, 27. september). Jordemoder mødte ind som den eneste. B.T., Sektion 1.
Mari, W. (2014) ‘Bright and Inviolate’: Editorial–Business Divides in Early Twentieth-Century Journalism Textbooks. American Journalism, 31(3), 378-399.
Mari, W. (2015). An enduring ethos: Journalism textbooks and public service. Journalism Practice, 9(5), 687-703.
May, G. M. (2020). Fra tårn til torv: Journalistens rolle i den involverende og konstruktive journalistik. Syddansk Universitetsforlag.
Meilby, M. (1996). Journalistikkens grundtrin: Fra ide til artikel. Ajour.
Mogensen, K. (2000). Arven: Journalistikkens traditioner, normer og begreber. Roskilde Universitetsforlag.
Mouritsen, P. (2006). I folkets tjeneste: Public service som omstridt begreb. Journalistica, 1(3), 65-85.
Parks, P. (2019a). Textbook News Values: Stable Concepts, Changing Choices. Journalism & Mass Communication Quarterly, 96(3), 784-810.
Parks, P. (2019b). Naturalizing negativity: how journalism textbooks justify crime, conflict, and “bad” news. Critical Studies in Media Communication, 36(1), 75-91.
Poulsen, H. (2013). Journalistik for tiden: Nyhedstekster i undervisningen. Samfundslitteratur.
Schmidt, S. (2013). Vinkel. I G. Agger, N. Nørgaard Kristensen, P. Jauert & K. Schrøder (red.), Medie- og kommunikationsleksikon (www.medieogkommunikationsleksikon.dk). Samfundslitteratur.
Schmidt, S. (2011). Journalistikkens grundtrin II: Roller. Krav. Metoder. Ajour.
Schmidt, S. & Mørk, M. (2021). Journalistikkens grundtrin: Roller, krav, metoder (4. udgave). Ajour.
Schultz, I. (2007). The journalistic gut feeling: Journalistic doxa, news habitus and orthodox news values. Journalism Practice, 1(2), 190-207.
Slothuus, R. (2010). Framing og politiske partier: Kan den rette indpakning gøre politiske forslag mere spiselige? Politica, 42(3), 345-360.
Steensen, S. (2011). The Featurization of Journalism. Nordicom Review, 32(2), 49-61.
Steiner, L. 1992. Construction of Gender in Newsreporting Textbooks, 1890-1990. Journalism Monographs, 135, 1-48.
Sumpter, R. S. (2009). Core Knowledge. Journalism History, 35(1), 42-51.
Svith, F. (2010). Journalistikkens forklaringer – som praksis, begreb og genre. Journalistica, 1, 110-141.
Thorsen, N. (2008). Klangen af et menneske: Om at spørge godt, lytte rigtigt og finde sit eget sprog (2. udgave). Ajour.
Toulmin, S. E. (1958). The Uses of Argument. Cambridge University Press.
Tverskov, E. & Tverskov, K. (2004). Sådan gør journalister: Håndbog for alle andre. Ajour.
Zelizer, B. & Allan, S. (2010). Keywords in News and Journalism Studies. McGraw-Hill Education.
Vinkel (u.å.) Den Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=vinkel
Wien, C. (2005). Defining objectivity within journalism: an overview. Nordicom Review, 26(2), 3-15.
Willig, I. (2011). Bag nyhederne: Værdier, idealer og praksis (2. udgave). Samfundslitteratur.
Wittgenstein, L. (1971). Filosofiske undersøgelser. Med forord af Peter Seeberg. Gyldendals Bogklubber.
Downloads
Yderligere filer
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Christina Pontoppidan
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
