Ekspertkilder i landsdækkende danske dagblade
Hvem er de, og hvilke roller og funktioner optræder de i?
DOI:
https://doi.org/10.7146/journalistica.v16i1.132421Nøgleord:
eksperter, kilder, roller, troværdighed, kildekritikResumé
Ekspertkilder optræder overalt i mediebilledet og bidrager til at give journalistikken autoritet og troværdighed. Men eksperterne udgør en broget forsamling og bruges i vidt forskellige roller og funktioner. Der mangler aktuel forskningsbaseret viden om, hvem de er, og hvad de bruges til. I denne artikel undersøges begge dele.
Vi laver en indholdsanalyse af fire ugers dækning i 2021 i de tre største landsdækkende dagblade: Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende. Og sammenligner resultaterne med eksisterende forskning.
Knap halvdelen af dagbladenes ekspertkilder er privatansatte ikke-forskere. Økonomer og andre samfundsfagligt uddannede udgør 79 procent af disse. Blandt forskerkilderne udgør kvinder 22 procent. De er særligt underrepræsenterede inden for naturvidenskab. 86 procent af forskerkilderne udtaler sig om aktuelle begivenheder og andres forskning, mens 14 procent udtaler sig om egen forskning. I 98 procent af artiklerne med ekspertkilder castes en eller flere ekspertkilder til at levere vurderinger.
Resultaterne rejser spørgsmål om journalisters kriterier for at udvælge ekspertkilder, og om journalister tildeler ekspertkilder deres autoritetsfunktion på et tilstrækkeligt kildekritisk grundlag.
Referencer
Albæk, E. & Munk Christiansen, P. & Togeby, L. (2004). Eksperter i medierne: Dagspressens brug af forskere 1961-2001. Magtudredningen.
Albæk, E. et al. (2009). Eksperter i valgkamp: Proces eller indhold? Journalistica, 3(1), 86-102. https://doi.org/10.7146/journalistica.v3i1.2035
Albæk, E. (2011). The interaction between experts and journalists in news journalism. Journalism 12(3), 335–348. https://doi.org/10.1177/1464884910392851
Allgaier, J. et al. (2013). Medialized science? Neuroscientists' reflections on their role as journalistic sources. Journalism Practice 7(4), 413-429. https://doi.org/10.1080/17512786.2013.802477
Andersen, K. & Larsen E. G. (2016). Hvilken periode skal analyseres? Uge 46 som dataindsamlingsstrategi i journalistikforskningen. Journalistica, 10(1), 126-146. https://doi.org/10.7146/journalistica.v10i1.24891
Arnoldi, J. D. (2005). (Medieskabt) Ekspertise i Medierne. Dansk Sociologi, 16(3), 9-24. https://doi.org/10.22439/dansoc.v16i3.725 Blom, J. N. & Rønlev, R. & Reinecke Hansen, K. & Kruse Ljungdalh, A.
(2021). The Potentials and Pitfalls of Interactional Speculations by Journalists and Experts in the Media: The Case of Covid-19. Journalism Studies, 22(9), 1142-1160. https://doi.org/10.1080/1461670X.2021.1925950
Boyce, T. (2007). Journalism and Expertise. Journalism Studies, 7(6), 889-906. https://doi.org/10.1080/14616700600980652
Broersma, M. et al. (2013). A question of power. The changing dynamics between journalists and sources. Journalism Practice, 7(4), 388-395. https://doi.org/10.1080/17512786.2013.802474
Collins, H. M. & Evans, R. (2002). The Third Wave of Science Studies: Studies of Expertise and Experience. Social Studies of Science, 32(2), 235-296. https://doi.org/10.1177/0306312702032002003
Gravengaard, G. & Rendtorff, A. M. (2020). Forskningskommunikation. En praktisk håndbog til eksperter og forskere. Samfundslitteratur.
Greve-Poulsen K, Larsen FK, Pedersen RT, Albæk E. (2021). No Gender Bias in Audience Perceptions of Male and Female Experts in the News: Equally Competent and Persuasive. The International Journal of Press/Politics. https://doi.org/10.1177/19401612211025499
Hansen, R. L. (2021). Mænd dominerer universiteternes ekspertlister – kun tre ud af ti er kvinder. www.forskerforum.dk
Hartley, J. M. (2017). When Homo Academicus meets Homo Journalisticus: An inter-field study of collaboration and conflict in the communication of scientific research. Journalism, 18(2), 211- 225. https://doi.org/10.1177/1464884915608817
Hayes, A. F. & Krippendorff, K. (2007). Answering the Call for a Standard Reliability Measure for Coding Data. Communication Methods and Measures, 1(1), 77-89. https://doi.org/10.1080/19312450709336664
Kruvand, M. (2018). Journalists, Expert Sources, and Ethical Issues in Science Communication. In S. Priest et al., Ethics and Practice in Science Communication (pp. 136-154). University of Chicago Press. https://doi.org/10.7208/chicago/9780226497952.003.0008
Kühle, L. (2020). Forskeren og journalisten krydser klinger. Når modvilje bliver til modspil. Tidsskrift for islamforskning 14(1), 110- 149. https://doi.org/10.7146/tifo.v14i1.124747
Laursen, B. & Trapp, L. (2021). Experts or Advocates: Shifting Roles of Central Sources Used by Journalists in News Stories? Journalism Practice 15(1), 1-18. https://doi.org/10.1080/17512786.2019.1695537
Nielsen, S. H. (2010). Kvinde, mand dig op! www.journalisten.dk OECD (2007). Working Party of National Experts on Science and
Technology Indicators. Revised Field of Science and Technology (FOS) Classification in the Frascati Manual. DSTI/EAS/STP/NESTI(2006)19/FINAL.
Peters, H. P. (1995). The interaction of journalists and scientific experts: co-operation and conflict between two professional cultures. Media, Culture & Society, 17(1), 31-48. https://doi.org/10.1177/016344395017001003
Peters, H. P. (2014). Scientists as Public Experts: Expectations and Responsibilities. In M. Bucchi & B. Trench, Handbook of Public Communication of Science and Technology, 2nd edition (pp. 70-82). Routledge.
Siegumfeldt, P. (2022). Se listen: Her er Danmarks 50 mest citerede eksperter. www.akademikerbladet.dk
Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2020). Mænd og kvinder på de danske universiteter. Danmarks talentbarometer 2019. Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Wien, C. (2001). Journalisters brug af ekspertkilder i danske aviser. Nordmediakonferens. Reykjavik.
Wien, C. (2014). Commentators on daily news or communicators of scholarly achievements? The role of researchers in Danish news media. Journalism, 15(4), 427-445. https://doi.org/10.1177/1464884913490272
Wien, C. (2014). En skøn forening: Om mødet med forskere og journalister. In N. F. Christiansen, J. Kvist, N. Kærgård, & K. Petersen (Eds.), På kryds og tværs in velfærdsstatens univers: Festskrift til Jørn Henrik Petersen (pp. 411-426). Syddansk Universitetsforlag.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2022 Kresten Roland Johansen, Jakob Dybro Johansen
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse (by).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
