Rejseserien - mellem engagerende journalistik, forbrugerorientering og tv-underholdning
DOI:
https://doi.org/10.7146/journalistica.v5i1.4326Abstract
Rejseserier har længe været en populær fjernsynsgenre, men forskningen på feltet er stadig meget begrænset. Artiklen tager afsæt i international og dansk forskning i rejseserier som journalistisk felt. Der argumenteres for, at rejseserier ikke kan vurderes ud fra traditionelle journalistiske kriterier alene, da genren i lighed med livsstilsserier har underholdning som væsentlig præmis. Rejseserien bestemmes som en audiovisuel undergenre af rejsejournalistikken udspændt mellem tre supertekstgenrer: journalistisk dokumentar, tv-underholdning og forbrugeroplysning. Denne karakteristik danner grundlag for en tentativ kortlægning af rejseserier på danske tv-kanaler i perioden 1988 – 2005[i], hvor 10 prototyper bestemmes ud fra bl.a. valg af programvært og rejseform. Afslutningsvis diskuteres undersøgelsens genreteoretiske perspektiver i relation til den empiriske analyse med fokus på rejseserien som underholdende journalistik og genrehybrid.
[i] Registranten er udarbejdet i forbindelse med forskningsprojektet Tv-underholdning: tværmedialitet og viden (FKK, 2006-2009) og findes online: http://tvunderholdning.au.dk
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).