Forklarende journalistik – aflyst eller oplyst
DOI:
https://doi.org/10.7146/journalistica.v4i1.2179Abstract
Forklarende journalistik er underbelyst. Samtidig fremstår det væ-sentligste bidrag fra James Carey problematisk, fordi han blander
sin egen forklarende praksis med journalistikkens. Tilgangen til jour-
nalisters forklarende praksis kompliceres af, at forklaringerne både
kan være eksplicitte og implicitte. For at forankre den forklarende
praksis i den journalistiske tekst foreslår jeg en definition og ti sprog-
lige forklaringsformer som analyseredskab. Når journalisters for-
klarende praksis ses i feltperspektiv, fremstår den som beskyttelse
af journalist og medie mod ekstern kritik eller som profilering af jour-
nalist og medie i konkurrence med andre aktører. Hovedpåstanden
er, at den forklarende praksis skaber tre forklarende genrer på tværs
af medier og emner. Konklusionen er, at belysningen af forklarende
journalistik vil have konsekvenser for opfattelsen af journalisters
identitet, rolle og autonomi. Konsekvenser, som endnu mangler, at
blive undersøgt empirisk.
Downloads
Published
2010-02-08
How to Cite
Svith, F. (2010). Forklarende journalistik – aflyst eller oplyst. Journalistica, 4(1). https://doi.org/10.7146/journalistica.v4i1.2179
Issue
Section
Articles
License
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
