Hvad er vinklen?
En kortlægning og diskussion af vinkelbegrebets flertydighed i danske journalistiske lærebøger
DOI:
https://doi.org/10.7146/journalistica.v18i1.133960Keywords:
Angle, technical term, ambiguity, journalism textbooks, focus, point of view, claim, message, language game theoryAbstract
Among Danish journalists, there is a widespread acknowledgement that the technical term 'angle' (da: vinkel) is ambiguous. The ambiguity challenges those who want to adopt the journalistic terminology and the professional identity it represents. The author maps the meanings of the concept by close reading passages where the concept appears in 30 newer Danish textbooks about journalism. She finds four different definitions: Angle in the sense of focus, point of view, claim and message. The author clarifies the underlying theoretical framework that inspires each of the four definitions and shows how each definition captures key professional competences related to deciding the angle of a journalistic story. This leads her to conclude that it is more productive to embrace the ambiguity of the concept than to work against it. Inspired by Wittgenstein's language game theory, she argues that each of the existing definitions provide an enlightening answer to how the concept is used in a practical journalistic context, and when taken together the four definitions capture the versatility of activities and reflections that constitute a systematic practice of working out the angle of a story. This leads her to suggest a new, broad definition of the concept of angle.
References
Andersen, I. (2019). Den skinbarlige virkelighed. Vidensproduktion i samfundsvidenskaberne (6. udgave). Samfundslitteratur.
Bjerg, L. (2009). Den gode journalist: Etik, værdier og kvalitet i journalistik. Ajour.
Bjerg, L. (2015). Som man spørger … Det journalistiske interview (2. udgave). Samfundslitteratur.
Bjerre, M. & Kvam, H. (2020). Grib Journalistikken. DJØF Forlag.
Bjerre, M. & Hvid, M. (2015). Forelsket i vinklen: Om fikseringsfejl hos journalister. Ajour.
Brennen, B. (2000). What the Hacks Say. The Ideological Prism of U.S. Journalism Texts. Journalism, 1(1), 106-113.
Entman, R. M. (2015). Framing: Til afklaring af et spredt paradigme. Oversat af Stig Hjarvard. Mediekultur, 58, 115-123.
Frandsen, F. (2013). Budskab. I G. Agger, N. Nørgaard Kristensen, P. Jauert & K. Schrøder (red.), Medie- og kommunikationsleksikon (www.medieogkommunikationsleksikon.dk). Samfundslitteratur.
Frederiksen, K. (2012). Alene med et kamera: Videojournalistens virkelighed (4. udgave). Ajour.
Gabrielsen, J. (2008). Topik: Ekskursioner i retorikkens toposlære. Retorikforlaget.
Gravengaard, G. (2010). Journalistik i praksis: Valg og fravalg af nyhedsideer. Samfundslitteratur.
Gravengaard, G. & Rimestad, L. (2015). Journalist i praktik. Samfundslitteratur.
Gravengaard, G. & Rimestad, L. (2016). 'Is this a good news story?' Developing Professional Competence in the Newsroom. I J. F. Hovden, G. Nygren & H. Zilliacus-Tikkanen (red.), Becoming a Journalist: Journalism education in the Nordic countries (s. 289-305). Nordicom.
Hvid, M. (2008). Skriv! – Gode tekster er lette at skrive. Ajour.
Høj, E. (2021, 19. februar). Undersøgelse: To ud af tre jordemødre har overvejet at forlade deres stillinger på fødegangene. Information, Sektion 1.
Isager, C. (2015). Haderen, elskeren og læseren: Holdning, underholdning og pædagogisk potentiale i essayistisk skrivelitteratur. Journalistica, (1), 4-23.
Jensen, L. B. (2013). Den journalistiske automatskrift – når sproglige normer bliver til sproglige dogmer. Journalistica, 7(1), 141-171.
Jønch-Clausen, H., & Lyngbye, L. (2007). Hvad er fairness? Journalistica, 2(5), 91-108.
Jørgensen, C. & Onsberg, M. (2023). Praktisk argumentation (4. udgave). Nyt Teknisk Forlag.
Jørgensen, P. S. & Rienecker, L. (2019). Skriv lærebøger. Samfundslitteratur.
Kehlet, K. (2022, 22. november). Analyse: Jordemødrenes løn halter efter sygeplejerskerne. Berlingske, Sektion 2 (Business).
Kinch-Jensen, A. (2001). Forankring fryder: Journalistisk fortælleteknik. DR Multimedie og Ajour.
Kramhøft, P. (2000). Journalistik med omtanke: Arbejdsmetoder i udredende og analytisk journalistik. Ajour.
Larsen, M. (2018). Skriv lettere end du tror: Tænk. Skriv. Rediger. Ajour.
Larsen, P. H. (2003). De levende billeders dramaturgi. Bind 2: TV. DR.
Larsen, R. S. & Frederiksen, K. (2014). Skarpt skåret – sådan fortæller du en tv-historie. Ajour.
Lauritzen, F. W. (2021, 27. september). Jordemoder mødte ind som den eneste. B.T., Sektion 1.
Mari, W. (2014) ‘Bright and Inviolate’: Editorial–Business Divides in Early Twentieth-Century Journalism Textbooks. American Journalism, 31(3), 378-399.
Mari, W. (2015). An enduring ethos: Journalism textbooks and public service. Journalism Practice, 9(5), 687-703.
May, G. M. (2020). Fra tårn til torv: Journalistens rolle i den involverende og konstruktive journalistik. Syddansk Universitetsforlag.
Meilby, M. (1996). Journalistikkens grundtrin: Fra ide til artikel. Ajour.
Mogensen, K. (2000). Arven: Journalistikkens traditioner, normer og begreber. Roskilde Universitetsforlag.
Mouritsen, P. (2006). I folkets tjeneste: Public service som omstridt begreb. Journalistica, 1(3), 65-85.
Parks, P. (2019a). Textbook News Values: Stable Concepts, Changing Choices. Journalism & Mass Communication Quarterly, 96(3), 784-810.
Parks, P. (2019b). Naturalizing negativity: how journalism textbooks justify crime, conflict, and “bad” news. Critical Studies in Media Communication, 36(1), 75-91.
Poulsen, H. (2013). Journalistik for tiden: Nyhedstekster i undervisningen. Samfundslitteratur.
Schmidt, S. (2013). Vinkel. I G. Agger, N. Nørgaard Kristensen, P. Jauert & K. Schrøder (red.), Medie- og kommunikationsleksikon (www.medieogkommunikationsleksikon.dk). Samfundslitteratur.
Schmidt, S. (2011). Journalistikkens grundtrin II: Roller. Krav. Metoder. Ajour.
Schmidt, S. & Mørk, M. (2021). Journalistikkens grundtrin: Roller, krav, metoder (4. udgave). Ajour.
Schultz, I. (2007). The journalistic gut feeling: Journalistic doxa, news habitus and orthodox news values. Journalism Practice, 1(2), 190-207.
Slothuus, R. (2010). Framing og politiske partier: Kan den rette indpakning gøre politiske forslag mere spiselige? Politica, 42(3), 345-360.
Steensen, S. (2011). The Featurization of Journalism. Nordicom Review, 32(2), 49-61.
Steiner, L. 1992. Construction of Gender in Newsreporting Textbooks, 1890-1990. Journalism Monographs, 135, 1-48.
Sumpter, R. S. (2009). Core Knowledge. Journalism History, 35(1), 42-51.
Svith, F. (2010). Journalistikkens forklaringer – som praksis, begreb og genre. Journalistica, 1, 110-141.
Thorsen, N. (2008). Klangen af et menneske: Om at spørge godt, lytte rigtigt og finde sit eget sprog (2. udgave). Ajour.
Toulmin, S. E. (1958). The Uses of Argument. Cambridge University Press.
Tverskov, E. & Tverskov, K. (2004). Sådan gør journalister: Håndbog for alle andre. Ajour.
Zelizer, B. & Allan, S. (2010). Keywords in News and Journalism Studies. McGraw-Hill Education.
Vinkel (u.å.) Den Danske Ordbog. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=vinkel
Wien, C. (2005). Defining objectivity within journalism: an overview. Nordicom Review, 26(2), 3-15.
Willig, I. (2011). Bag nyhederne: Værdier, idealer og praksis (2. udgave). Samfundslitteratur.
Wittgenstein, L. (1971). Filosofiske undersøgelser. Med forord af Peter Seeberg. Gyldendals Bogklubber.
Downloads
Additional Files
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Copyright (c) 2024 Christina Pontoppidan
This work is licensed under a Creative Commons Attribution 4.0 International License.
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).