"Det man hører, er man selv" - musik og identitet set gennem musikforskningens briller

Forfattere

  • Lars Ole Bonde Aalborg Universitet

DOI:

https://doi.org/10.7146/ks.v6i2.22579

Nøgleord:

Identitetsteori, Musicering (Musicking), Musikpsykologi, Forskningsmetoder

Resumé

”Det man hører, er man selv” er Danmarks Radios P3s yderst velkendte slogan. Det dukkede op i begyndelsen af (20)00’erne som opfindsom og populær afspejling af en moderne forståelse af den rolle musik og medieforbrug spiller for den voksne dansker. Denne artikel handler ikke om P3 som musikkanal, men går bag om det populære slogan og undersøger hvordan musik og identitet spiller sammen. Hvilke (musik)psykologiske teorier belyser musikkens rolle i identitetsdannelsen? Hvordan forskes der i emnet, og hvilke resultater kan der peges på? Forskningen dokumenterer bl.a., at musik bruges aktivt af mange mennesker som en ressource til at konstruere selv-identitet og gruppe-identitet, og til at skabe, opretholde og regulere en mangfoldighed af følelser. Denne oversigtsartikel giver via præsentation af udvalgte teorier og konkrete undersøgelser en bred introduktion til emnet og viser, hvordan musikforskere gennem arbejde med interviews, dagbøger og (musikalske) selvbiografier samt feltarbejde kan beskrive musik som en ofte meget vigtig brik i identitetsdannelsen.

Forfatterbiografi

Lars Ole Bonde, Aalborg Universitet

Lars Ole Bonde. Cand.mag. (Musikvidenskab, Nordiske sprog), PhD. Professor i musikterapi ved Institut for kom- munikation, Aalborg Universitet og professor i musik og helse ved Senter for musikk og helse, Norges Musikkhøg- skole, Oslo. Forskningsområder: musikterapi, musikpsy- kologi, musikdramatik samt musik og identitet. Vigtige udgivelser: Musik og menneske – Introduktion til musik- psykologi (2009), Musikterapi: Teori – Uddannelse – Prak- sis – Forskning (red., 2014).

Downloads

Publiceret

2015-11-21

Citation/Eksport

Bonde, L. O. (2015). "Det man hører, er man selv" - musik og identitet set gennem musikforskningens briller. Kulturstudier, 6(2), 9–36. https://doi.org/10.7146/ks.v6i2.22579