Land(brug)ets fremtider
Planlægning og Landbrug i 1960ernes Danmark
Nøgleord:
Planlægning, infrastruktur, Landbrugsudvikling, Fremtider, ingeniørvidenskab.Resumé
Gennem to spor undersøger artiklen forestillingen om planlægning og styring af fremtidens arealanvendelse i 1950erne og 1960erne: Det ene spor opruller et forslag til egns- og byplanlægning på Vestsjælland. Det andet spor fremlægger en række større dræningsarbejder, som blev foretaget i Åmosen på Vestsjælland mellem 1957 og 1966. Artiklen spørger til, hvordan forestillinger om fremtidens arealanvendelse kom til udtryk henholdsvis gennem planer og ideer på den ene side, og så den fysiske konkrete, ombygning af landskabet på den anden. I artiklen viser jeg derfor, hvordan by- og industriudvikling blev samtænkt i planlægningen, mens landbrugets arealer blev holdt ude. For byers og industriens arealplaner var der specifikke krav til fremtidens Danmark og et ønske om at styre arealanvendelsen, mens landbrugets arealer ikke var indtænkt her. Dermed blev kun en del af det danske landskab indlemmet i fremtidstænkningen. Landbrugets fremtid var i stedet indbygget i dræningens og afvandingens rationale i form af fremtidige udviklingsmuligheder. Hvor industriens fremtid blev planlagt, blev landbruget i stedet formet af teknisk og ingeniørmæssig ekspertise, som omdannede mosejord til landbrugsjord.
Referencer
Adas, Michael 2006: Dominance by Design. Harvard University Press.
Andersson, Jenny 2018: The Future of the World: Futurology, Futurists, and the Struggle for the Post Cold War Imagination. Oxford University Press.
Bijker, Wiebe(E. 2007: “Dikes and Dams, Thick with Politics”. Isis 98:1, s.109–23. https://doi.org/10.1086/512835.
Brieghel, Signe og Jessen, Nina Toudal: 2023: “Fjorden under jorden: Grundforbedringsprojekter og historisk dødvande i Vejle og Hjarbæk fjorde.”Kulturstudier, 2023:2, s. 51-74. https://doi.org/10.7146/ks.v2023i2.142681
Fritzbøger, Bo 2017: “Det åbne lands kulturhistorie”. Peter Vestergaard og Hans Dresig (red.): Naturen i Danmark. Det åbne land, bd. 2. Gyldendal, s. 27–68.
Gjerloff, Anne Katrine, Anette Faye Jacobsen, Ellen Nørgaard, og Christian Ydesen 2014: Da skolen blev sin egen: 1920-1970. Aarhus Universitetsforlag.
Graham, Stephen, og Nigel Thri" 2007: “Out of Order: Understanding Repair and Maintenance”. Theory, Culture & Society 24:3, s.1–25. https://doi.org/10.1177/0263276407075954.
Gaardmand, Arne 1993: Dansk byplanlægning 1938-1992. Arkitektens Forlag.
Hansen, Henning Otte 2016: “Dansk landbrugs strukturudvikling siden 1950–i internationalt perspektiv”. Landbohistorisk Tidsskri! 13. s.1–28.
Hansen, Kjeld 2008: Det tabte land. Den store fortælling om magten over det danske landskab. Gad.
Harvey, Penelope, og Hannah Knox 2016: “The Enchantments of Infrastructure”.
Dimitris Dalakoglou, og Penelope Harvey (red.): Roads and Anthropology. Routledge, s. 63–78.
Helmer Pedersen, Erik 1971: Hedesagen under forvandling: Det Danske Hedeselskabs Historie 1914-1966. Gyldendal.
Holbæk Amts Venstreblad 1939: “Skynd dig, om føje år Aamosen som en kornmark staar.”, 31. august 1939.
Holbæk Amts Venstreblad 1953: “Reportage fra Åmosens ruiner”, 27. maj 1953.
Holbæk Amts Venstreblad 1954: “Afvandingen af Aamosen vil koste nær ved 5 mill. kr”, 9. oktober 1954.
Høst, Jeppe, og Sille Radoor Larsen 2016: “Ansvar for egen egn.” Kulturstudier, 2016:1, s. 1–27. https://doi.org/10.7146/ks.v7i1.24057.
Illeris, Sven. 1998: “En geograf i landsplanlægningen”. Byplanhistorisk Skriftserie, nr. 40. Dansk Byplanlaboratorium, s.15–20.
Illeris, Sven 2014: “Centraladministration og byplanlægning. 1938- ca. 1975”. Byplanhistorisk Skriftserie, nr. 73. Dansk Byplanlaboratorium, s. 7-87.
Jasanoff, Sheila, og Sang-Hyun Kim. 2015. Dreamscapes of modernity. Sociotechnical Imaginaries and the Fabrication of Power. University of Chicago Press.
Jensen, Ole B. og Ib Jørgensen 2000: “Danish Planning: The Long Shadow of Europe”. Built Environment (1978-) 26 (1):31–40.
Jespersen, Anders 1957: “Hedeselskabet og Landvindingen”. Berlingske A!enavis, 26. januar 1957.
Jessen, Nina Toudal 2021: Jord og landskab: Relationelle landskabsforandringer i det 20. århundrede. København: Københavns Universitet, Saxo-Instituttet.
Jørgensen, Arne, og Lars Bang 2001: Åmosen – Vestsjællands grønne hjerte: handlingsplan for naturgenopretning og beskyttelse af kulturmiljøet i den østre del af Store Åmose. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.
Kaufmann, Erik, og Stefan Ott (red) 1968: Mennesker og planlægning. Gyldendal.
Klimarådet 2024: Danmarks fremtidige arealanvendelse. Klimarådet.
Knudsen, Ann-Christina L 2009: Farmers on Welfare: The Making of Europe’s Common Agricultural Policy. Cornell University Press.
Koselleck, Reinhart 2018: Sediments of Time. On Possible Histories. Oversat af Sean Franzel og Stefan-Ludwig Hoffmann. Stanford University Press.
Kristensen, Thorkild. 1966: “Planlægning – som internationalt samfundsproblem”. Henning Fonsmark og Aksel Lassen (red.): Planlægning af Danmark, Berlingske Forlag. s. 107–14.
Køber, Jesper Vestermark 2024: Det nære demokrati. Kampen om 1970ernes Danmark. Syddansk Universitetsforlag.
Landbokommissionen af 1960 1964: “Betænkning. Del II. Om grundforbedring”. 354.
Larkin, Brian 2018: “Promising Forms: The Political Aesthetics of Infrastructure”. Hannah Appel, Nikhil Anand, og Akhil Gupta (red.): The Promise of Infrastructure. Duke University Press, s. 175–202.
Lyager, Poul, og Ole Thomassen 1962: Vestsjælland. Program for en Egnsplanlægning. Kalundborg.
Meiske, Martin 2021: Die Geburt des Geoengineerings: Großbauprojekte in der Frühphase des Anthropozäns. Wallstein Verlag.
Mohr, Jens Christian 2008: “Fra udørk til pløjeland. Reguleringer af Åmose Å fra 1700-tallet til 1960’erne.” Lisbeth Pedersen (red): Åmosen. Et kulturhistorisk skatkammer. Årbog for kulturhistorien i Nordvestsjælland. Historisk Samfund for Nordvestsjælland, s. 165-181.
Møllgaard, Johannes 1977: “Egnsudviklingspolitik i 25 år”. Dansk Byplanlaboratoriums Skrift, nr. 14.
Møllgaard, Johannes 1981: “Regionplanlægning i Danmark”. Regionplanlægning, offentlig debat og levevilkår. En artikelsamling, Statens Byggeforsknings Institut. Nielsen, H.K. 1930: “Aamosens afvanding”. Hedeselskabets Tidsskrift. nr. 20. s. 297–307.
Olesen, Kristian, Daniel Galland og Line Hvingel 2016: “At ikke-planlægge ved hjælp af kort”. Geoforum Perspektiv. 15:27 s. 61–69.
Stenak, Morten 2005: De inddæmmede landskaber: En historisk geografi. Landbohistorisk Selskab.
Svenningsen, Stig Roar, Mads Linnet Perner, Gregor Levin, og Geoff Groom 2022: “Investigating land area categories in large-scale historical topographic maps in relation to analysing land use and land cover changes”. e-Perimetron. 17:2, s.71–85.
Uekötter, Frank 2018: “Techniker an Der Macht. Der Ingenieur-Politiker Im 20. Jahrhundert”. Historische Zeitschrift. 306:2, s. 396–423. https://doi.org/10.1515/hzhz-2018-0010.
Van Laak, Dirk 2008: “Planung. Geschichte und Gegenwart des Vorgriffs auf die Zukun”. Geschichte und Gesellschaft 34:3, s. 305–26. https://doi.org/10.13109/gege.2008.34.3.305.
Vejre, Henrik 2016: “Efterkrigstidens planlægning og forvaltning af de grønne områder”. Casper Christiansen, Henning Bro, Peter Damgaard, Lisbeth Hollensen, Darius Monfared, Lise Skjøt-Pedersen, Jeppe Tønsberg, Henrik Vejre, og Anne-Sofie Wiil (red.): Den grønne metropol. Natur- og rekreative områder i hovedstadsmetropolen efter 1900, Frydenlund Academic, s. 283–345.
Utrykte kilder
Sagsmapper ”888-Aamosen”, Kulturteknisk afdeling i Hedeselskabets arkiv. WSP Høje-Taastrup.
Rigsarkivet. ”Statens Landvindingsudvalg. 1073. 1940-1972. Projekter. Aamosen 1411a og 1411b”.
Websteder
https://bio.au.dk/forskning/forskningscentre/sustainscapes/forskning.
Set 26. juni 2024.
https://land-craft.dk/. 15. februar 2024.
https://kattegatforbindelse.dk/ Set 08. oktober 2024.
https://oestjydermodkattegatforbindelsen.dk/linjefoering/
https://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Kulturteknik&query=kulturteknik.
Set 5. april 2024.
https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/3-limfjordsforbindelse.
Set 8. oktober 2024.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Artikler udgivet i Kulturstudier må ikke frit offentliggøres på egne eller institutionelle hjemmesider i deres helhed det første år. I tilfælde af, at den institution man er tilknyttet kræver publicering indenfor systemet, kan man her med fordel angive en kort sammenfatning af artiklen, og så et link til Kulturstudier, hvor artiklen ellers er frit tilgængeligt.